Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
Husfaderen sagde: Schevorim, og den samme
Tone kom i korte, skarpe Stød; han sagde: Te-
ruhah, og samme Grundtone kom med en Slags
Trille, Bæven. Det Hele blev gjentagel og endte
med Tekija gedula, den store Blæsning, den store
Basunlyd. Hvergang Manden satte Hornet til Læ-
berne og Lyden begyndte, var den i sin utrolige
Simpelhed lige overraskende, forbavsende, be- -
tagende. Mit Blod skreg i mig. Al Virkelighed
vaklede, og det Urimeligste syntes nær. Det vilde
ikke. have overrasket mig, troer jeg, om der af
Gulvet var steget en skjægget, gammel, blødende
Mand frem og havde seet paa mig med umaadelig
Sorg; thi der var Blod, Kjølleslag, Raab om Barm-
hjertighed, Dødssuk i Hornet, men fremfor Alt
Sorg — en Sorg saa stor, at der var Plads for
al Verdens Sorg og min med, og da den sidste
Lyd døde, var det, som om jeg havde været i Ur-
tidens Have med den første Dug og de første
bitre Taarer, en fælles Arv. i
Jeg er vistnok ved denne Lejlighed stillet saa-
dan, at skjøndt jeg taler Dansk, kan jeg dog ikke
tale fuldt forstaaelig for Danske, der ikke have
de sympatbiske Forudsætninger, og det er derfor
rimeligt, at de Fleste vel kunne forstaa Sygelig-
heden, men ikke Kuren og heller ikke den nye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
