Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
Uret skal bringe sin Høst; det er den store
Tvangs- og Frihedsiov overfor Menneskene i Be-
vægelse. De gaa Alle ind under vor fælles Skjæbne,
delvis at gjøre Fortræd, for at Samfundet i Smerte
og Vaande kan vriste noget Godt ud af sig selv.
For at de skulle leve og voxe paa denne deres
Nemesis-Gang, behøve de — det kan jeg indse og
erkjende —— ifølge de givne Forhold at gaa igjen-
nem Kristendommen, «Hvad vil jeg imellem Jer?»
Hvad Piads har jeg der, naar jeg ikke kan bringe
dem det, de have nødig, i de samme Former,
Symboler og kraftige Ord, hvortil de behøve det
knyttet? Men saa faaer jeg vel høre .til alligevel,
fordi jeg er født og baaren her, har Modersmaal
fælles med dem og har god Vilje til dem. Naar
jeg kan staa mellem de Forsamlede uden at fordre
mig anerkjendt som Noget, end ikke som staaende
velsindet, saa lyder for mig en af Sangene, der
ere komne tilbage til mig:
«Saa længe Danmarks Fugle slaa,
De fagre Haab skal ej forgaa!»
Tidligere har det gjort et meget ubehageligt
Indtryk paa mig, naar jeg mødte den Mening, at
Jøderne skulle tilbage til Palæstina. Der syntes
mig heri at ligge et Ønske om at bortvise os, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
