Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
leve — passé l’age ou T’on meurt, som en Fransk-
mand sagde om den gamle Aubert — og skulde
overleve os. Vi vedbleve at stride, fordi Livet nu
engang var i 08, og fordi vi vare komne i meka-
nisk Gang; men et Haab om andre Livstilstande,
om Sejr som Følge af Kampen, blev svagere, langt
svagere, end det var ved Frederik d. ftes Død.
Skulde ikke Verdens egenlige Orden være den, at
Absolutismen og vi Andre vare bestandig syssel-
salte med hinanden, reves og gnedes, beslaglagde
og beslaglagdes, uden at komme af Pletten? Kunde
vi virkelig udrette Noget? Kunde vi flytte Virke-
ligheden saa meget som et Sandskorns Brede frem?
Maatte der ikke til den Ende ske et Mirakel? Hvor
skulde et Mirakel komme fra i vor Tid? Jeg siger
ikke, at Nogen bestemt tænkte saadan; der kan
vel endog findes Ytringer, som forcerede Haabet
op; men jeg mener omtrentlig at angive, hvad
Slags Atmosfære der indhyllede og tyngede os,
medens den fintbegavede, æsthetiske Konge holdt
et Skin af kongelig Magtfuldkommenhéd vedlige
over hele Monarkiet.
Fra den lille, snevre Kreds, hvori jeg bevæ-
gede mig, kan jeg huske et og andet Betegnende.
Jeg spadserede engang med Grine. Ham
havde jeg kjendt omtrent fra den Tid, da han som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
