Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
de Lidende; men da vi tillige vare enige om, at
en saadan Regering i vore Tider var vanskelig,
toge vi vor Tilfliugt til den almindelige Valgret.
Valgretten maatte være almindelig, for at ikke «Sel-
skabet», de Privilegerede, skulde vælge et Parle-
ment og sige, at det var Folket. Men saa bleve
vi igjen bange for Følgerne af at give Staten
ganske over til Folkets Mængde, og Gråne mente
derfor, at kun gifte Mænd eller Familiefædre skulde
have Valgret. Under denne Samtale havde vi nær-
met 08 Kolonnaden ved Amalienborg, og Gråne ved-
blev uagtsomt at ryge sin Cigar. En Skildvagt, en
Garder i Bjørneskindshue, raabte med løftet Gevær:
«Cigaren af Kjæften!» og ved det pludselige Raab
gav Grune et Sæt flere Alen ud paa Gaden. Og
saa gik vi videre som under et Fatum. Vi kunde
i Tanken omkalfatre Verden, men ikke tænke os
en saadan Skildvagt tagen virkelig bort.
En særskilt Verden, paa anden Maade æsthe-
tisk, dannede Chievitz og hans Venner. Jeg
kaldte dem «Klubben», og de kaldte maaske sig
selv saa, skjøndt de kun vare en fire, fem Stykker,
sjelden flere, der sædvanligvis samledes hos en
Navnefælle (ikke Slægtning) af mig. Efter hvad
jeg længe efter har erfaret, bebrejdede man mig,
at jeg ikke jevnt og gemytlig kunde føje mig ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
