Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
kan have været tilfældig Gjæst, og Grunden, hvor-
for jeg i Erindringen faaer ham med netop nu,
er, at ogsaa han er et Exempel, men atter et for-
skjelligt Exempel, paa den Tids «Æsthetik». Snart
underlig drømmende, snart med Lune stod han i
Opposition til Christian d. 8des Tid og Selskab,
uden Haab om, at Verden kunde blive anderledes.
Han studerede Jura, men var ikke fyldt deraf,
havde ingen Anvendelse for sit egenlige Selv og
dets Attraaer, bar derpaa som paa en Arm eller
et Ben, der «sover». Særlig var han imod Præ-
sterne, og med en egen Latter kunde han tale om
dem som «de Nydende, der prædike Forsagelse»,
eller om den Kristelighed, der lod Politiet slæbe
Baptistbørn til Daab. Men det Hele var nu en-
gang tilstede som et Mareridt, og for at vi skulde
slippe derfra, foreslog han mig engang, en Morgen,
da vi vare spadserede ud til Charlottenlund, at vi
skulde forsøge at danne et lille Selskab, der i al
Stilhed og Hemmelighed levede paa græsk Vis.
Jeg spurgte, om vi saa skulde gaa i Sandaler og
uden Benklæder, og saa lo vi Begge To. Sagen
var, at jeg dengang slet ikke forstod hans Syge-
lighed, jeg, som med Lyst arbejdede tolv til fem-
ten Timer i Døgnet, ikke var løs og ensom, men
havde Andre at svare for, og tillige var det frieste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
