Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
om hvem vi have Sandsagn. Naturligvis var der
dem, som ved at læse eller høre Tale f. Ex. om
Digtet «den smukke Familie» — i hvilket han af sine
Blomsters Genier fik at vide, hvor mange Dage
han endnu havde at leve —, antoge det for lidt
Affektation, Forsøg paa at gjøre sig interessant;
men jeg følte, at det var Alvor, jeg troede ham
(hvad der ogsaa visté sig berettiget), og skjøndt
jeg ikke kjendte ham personlig, skrev jeg bam til
og bød ham Farvel. Det Brev er senere blevet
trykt i Norge (1866, i Hartvig Lassens «Henrik
Wergeland og hans Samtid»), men passer dog bedst
ind her, hvor man efter Omstændighederne vil for-
staa en Stemning, der ikke vejede Ordene og kun
vilde trænge sig beundrende hen til den Døende.’5
Omtrent samtidig skrev jeg i «Corsaren» en
Artikel om ham. Den er paa flere Maader saa
betegnende, at jeg sætter den her ind i Texten. |,
Henrik Wergeland.
I danske Skandinaver! Tillad mig at fortælle Eder,
al der gives el Land, der hedder Norge, der ikke er
berømt for sin Digtekunst, og hvor der dog findes en
Digter, som ikke viger Pladsen for nogen i Danmark.
Jeg lroede, i vidste det. Men, da jeg sagde lil
Adskillige: Nu ligger Henrik Wergeland og skal døe —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
