Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
S. Kierkegaard. Men de ledende Traade kunne dog
gjøres nogenlunde synlige, og endelig kan der
bredes en Lysning over Sagen, naar der siges —
og nu siger jeg Noget, som jeg selv skal bøje
Hovedet under fuldt saa vel som de mange Andre —:
at naar Møller gik itu ved Stødet mod S. Kierke-
gaard, saa hidrørte det i sin inderste Grund fra,
at Kierkegaard stod i et skjønnere, renere, højere
Forhold til Kvinden. Jeg sætter dette hans Lykkes-
eller Naades- eller, som jeg selv kalder det, Ne-
mesis-Forhold — med hvilken Særegenhed i Orga-
nismen det såa kan have været forenet — som Grurid-
lag for hans Enthusiasme, ogsaa den religiøse, ikke
som Følge deraf; hvad vi væsenlig ere, ere vi i Kraft
af, hvad i saa Henseende er blevet hævdet eller
frelst i os.
Men hvad førte Møller til Kamp mod S. Kierke-
gaard, og det ikke blot i en sædvanlig Artikel eller
Afhandling, men i en kritisk Fremstilling, der syn-
tes al give sig Udseende af et Manifest udgaaende
fra eller støttende sig til Sorø Akademi? Først og
fremmest naturligvis en indre Impuls, en Antipathi,
en Uoverensstemmelse med S. Kierkegaard og en
Overbevisning om at kunne med nogen hegelsk
Filosofi og praktisk Tankedygtighed vise ham til-
bage; men derhos var atter Professoratet medvir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
