Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
egne Veje. Men en Dag har Vinden vel bragt et
Minde til Sindet, Fortællingen kom af sig selv som
en Fug), der flyver ind ad Vinduet og lader sig
fange, og strax bragte jeg ham den.
Da jeg kom til ham den Aften, vilde han først
nødig have mit Besøg. Han var fuldstændig inde
i sin Literaturglæde. Han læste Korrektur paa et
Digt af Øehlenschlæger, og for ret at forstaa hans
Stemning derved maa man huske eller erfare, at
Øehlenschlæger paa den Tid saagodtsom ikke havde
noget Navn herhjemme. Der var gaaet lang Tid,
siden han havde udgivet noget ’Betydeligt; man
syntes mest at huske hans svage Ting; han levede
imellem os som en gammel Mand, var enduu ikke
død, gaaet over i ny Ungdom, og endnu havde
Høst ikke med sin energiske Boghandler-Virksom-
hed begyndt de Udgaver, der gjorde Digteren i
fornyet Storhed kjendt i Norden. Møller fortalle
med en Blanding af Uvilje og Velbehag, at da han
havde tilbudt en Boghandler Forlaget af sGæa» og
blandt andre Bidragydende nævnt Øehlenschlæger,
havde Boghandleren sagt: Aa, det Navn lokker ikke
længer Kjøbere. Møllers Pietet for Øehlenschlæger
var forøget ved den Uret, han led, og ligesom i
Bevidsthed: om at gjøre en god Gjerning, at bringe
Themis’s Vægtskaal i Orden, og samtidig have noget
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
