Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
den højere Ret, som Kierkegaard hidtil havde
pukket paa, og som jeg ikke havde kunnet, men
heller ikke villet se, skjøndt jeg vel "anede den.
Det anklagede og trykkede mig: «Corsaren» havde
sejret i Striden; men selv havde jeg faaet et falsk
Nr. i. Men tillige rejste sig i dette indholdstunge
Øjeblik en Protest i mit Sind: jeg var ikke saa-
dan at se ned paa, og jeg kunde bevise det. In-
den jeg gjennem Gaderne kom hjem, stod det
fast, at jeg vilde opgive «Corsaren», og da jeg
bjemme sagde, at jeg vilde det, sagde man Gud
ske Lov! saa glad, men saa lidet overrasket, som
om man havde vidst om Tingen før jeg.
Det traf sig saa, at den første Fremmede, jeg
meddelte min Beslutning, var den Samme, som jeg
havde talt med paa Toppen af Skamlingbanke, og
som havde tilbudt Væddemaal, et forstandigt, prak-
tisk Menneske, nogle Aar ældre end jeg. Han
mindede mig om Ordsproget, at man ikke skal
kaste det snavsede Vand bort, før man har det
rene; men der er en Ungdom, som ikke behøver
at dø med Aarene, og som bl. A. viser sig i, at
saasnart man troer Vandet snavset, kaster man
det bort. Hans Betænkelighed paa mine Vegne
var forresten i nogle Maader vel grundet; «Cor-
saren» havde i det sidste Aar indbragt 4000 Rd.;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
