Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
Ham, der vel havde taget Kjærligheden for
let, men dog vistnok altid bevaret et poetisk For-
i behold, hændte det, da han var noget inde i de
40 Aar, at han løftede sine Øjne for højt og blev
greben af en stor, haabløs Lidenskab. Medens
hans Liv tilsyneladende, og vel ogsaa i megen
Virkelighed, hengik uforandret smaat, og medens
han for Andre blev alt mere vanskelig, bøjede han
sig, saavidt det kan skjønnes, sammen om den
skjønt smertefulde Virkelighed i hans Indre: den
beundrende, haabløse Længsel. Hvad han før Dø-
den fik ud deraf som Resultat, véd jeg naturligvis
ikke. Der var her hjemme en Kvinde, hvem han
mer eller mindre tydelig betroede Alt, men som
hang ved ham med uforanderlig Hengivenhed,
vistnok elskede ham, men kun begjærede at være
hans Ven, trofast og i mange Maader opofrende,
som faa Mænds Venskab er. Det Gode i hans
Natur var blevet til en Fylgje. Da han ene i
fremmed Land vaklede til Døden, samlede hans
sidste Tanker sig om dette Billede; det lagde saa
at sige Haanden paa hans Øjne i Døden. Det er
ikke sandt, hvad der blev berettet her hjemme i
et Blad, at han i sine sidste Øjeblikke var sinds-
forvirret og skrev meningsløse Ting.. Der var god
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
