Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
for denne Sag følger om lidt; her nøjes vi til Be-
gyndelse med den simple Sætning, at vort Sprog
er Udtryk for de Forestillinger, der-leve i os; men
det indeholder ogsaa dels egne, dels fremmede
Ord for Forestillinger, der ere døde, f. Ex. Thor,
Zeus, Diana. Man falder ikke paa at spørge om,
hvad disse ere, men hvad de vare; paa hvilken
Maade man end i Tale og Skrift kommer til at
bruge disse Ord, er det aldrig med anden Tanke
end, at de i henfarne Tider betegnede Noget, som
vi ved at gaa bag Forhænget have seet ikke at være.
Anderledes og ejendommelig forholder det sig
med Ordet eller Navnet Nemesis; thi det betegner
i Kredsen af Dannede en Forestilling, som er død
og dog tillige har Liv i sig. Der kan siges, at
noget Saadant ogsaa er Tilfældet med Amor, For-
tuna 0. s. v.; men over deres Betydning have vi
fuldstændig Magt ved Oversættelse, hvorimod »Ne-
mesis« netop endnu venter paa Oversættelse efter
den hele Mening, som Ordet sproglig og mythisk
rummer.
Det forholder sig saa, at Nemesis staaer som
et dunkelt, fremmed Ord i vort og andre moderne
Sprog, underkastet nogen Vilkaarlighed som
Fremmed, undertiden endog ilde eller skurrilt be-
handlet, men i Regelen bevarende om sig noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
