Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Vi kunne gjerne tage nogle Exempler, og det
vil ikke være fornødent at bringe dem i bestemt
Orden enten efter Land eller efter Tidsfølge.
I Henrik Hertz’s »Ninon« gives der af
Pateren en fin Henvisning til Nemesis som en
Livsmagt, hvilken Ninon, der ikke har Kirkens
Tro, kan tro paa og se ud efter, fordi Anskuelsen
hidrører fra den Fortid, hun agter og elsker, den
græske. Men såa mærkes det dog, at denne
»frygtelige Magt«, der »lurer paa vor Handling,
paa vore Tankers hemmelige Spind« 0.5.v., i
Digterens eller den Talendes Forestilling falder
sammen med Eumeniderne, Erinnyerne, Furierne.
Hermed stemmer omtrentlig «Artiklen i »Nor-
disk Konversations-Lexikon«, hvor Nemesis, »ogsaa
kaldet Adrastea og Rhamnusia«, en Datter af
Natten, er den straffende Retfærdigheds Gudinde,
der især optræder mod dem, som ere blevne hov-
modige over deres Lykke. Til denne populær-
videnskabelige Tydning slutter sig Brugen af Ordet
i almindelig Fremstilling; saaledes stod nys i et
af vore Blade en Afhandling om Kineserne, hvor
der siges, at deres Religion er »en Frygtens Re-
ligion«, »de hylde Nemesis«, og Docent Lange
kalder i »Dagbladet« af 17de Septbr. 1873 Ne-
mesis »Verdensironiens grusomme Gudinde, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
