Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
vide for ikke at tro. Ligesom Alcuin hører til
første Retning ogsaa Dante. Hos ham — navnlig
i »Helvede« IV, v. 72 og flg. — seer man, hvor-
ledes Kjendskab til Oldtiden og Beundring af den
var voxet siden de mørke Aarhundreder, der fulgte
efter Karl den Store. Men al Viden og Beundring
er hos ham dybt betvungen af eller forenet med
Kirkens mystiske Dogmer. For ham er der ingen
virkelig Historie, ingen Verdensgang uden den,
mysteriøse. Naar Virgil staaer som en ren og
elskelig Natur, hvis Digtning han har turdet læse
og efterligne, og hvem han kalder sin Mester og
Vejviser i Underverdenen, saa er det ikke med
nogen Tanke om, at der i Fortiden ligger en Spire,
som er voxet op i Virgil; men det er, fordi Gud
i sin uransagelige Naade har i Virgils og nogle
andre Hedningers Sjæle nedlagt en from Ånelse om
Kristendommen. Rom bygges, udvider sig, under-
lægger sig Verden ifølge ingen anden Lov og af
ingen anden Grund end den, at Gud fra Evighed
af har besluttet at lade sig føde i dette Rige, naar
deter blevet universelt, naar det har samlet Nationerne
til at modtage Krislendommen. Det er en Selvfølge,
at Hedningernes Myther ikke kunne tage nogen
Plads op hos ham; de maalte synes ham at ligge
som noget Urent, Troldagtigt, en af Kirken til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
