Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
vidstheden, kom tilbage igjen: Tilværelsen bar
ingen Ordensmagt i sig. Endog Filosoferne ind-
skrænkede sig med deres Reflexioner til Under-
søgelse af de Tilfælde, der pegede hen paa, at
Alle, som havde været med om at indkalde de
Fremmede, fik et ulykkeligt Endeligt.? ’
Nemesis opfattes og skildres i Overensstem-
melse hermed, navnlig i Natale Conti’s «Ti
Bøger Mythologi», 1568. De forholde sig til Gy-
raldis Værk omtrent som Prosa til Poesi. Vifter
der gjennem Sidstnævntes Fremstilling fra hans
Ungdomstid en umiddelbar Fornemmelse af My-
therne som fremgaaede af folkelig Inspiration,
saa mener derimod Natale Conti, at de af Filo-
soferne ere udtænkte som Parabler, Allegorier,
Fabler, for at lede Folket, og han tilføjer. — med
en mærkelig Blanding af rigtig og urigtig Gis-
ning —, at denne Visdom havde Grækerne op-
rindelig fra Ægypten, den laa skjult i Parahlerne, som
kom histfra; men Meningen var efterhaanden gaaet
tabt, saa at selve Filosoferne, der uden åt vide det
vare paavirkede af Fablernes Aand, foragtede deres
Skikkelse. Naturligvis savner han Midler til at
gjennemføre denne Anskuelse, og hvad Nemesis
angaaer, opgiver han den saa meget hellere, som
Gudindens Tilnavn Adrastea synes ham et let for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
