Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
derne, forekommer hin Beskrivelse af Gudernes
og Sjælenes Tog op ad Himmelhvælvingen, af
Kampen om at naa højt og faa et Skue af den
evig værende Sandhed, og saa tilføjes der, at Loven
for Sjælene, for deres Kamp og deres Fald og for
Alt, hvad de skulle vorde paa Jorden, er sat af
Adrasteia (Nemesis). Og af hele Sammenhænget
fornemmes, at denne Lov og Orden har staaet for
Plato, ikke som kold og haard, men som kjærlig
i Strengheden. Idet Menneskesjælene efter Adrasteia-
Nemesis- Bestemmelsen stige ned og fødes til Jorde-
livet, hver i sin Klasse, bliver Klassen ikke en
Jernramme, som trykker dem sammen; men der
lades dem Minder, Higen, Evne til Fremgang mod
Idealet, hver efter sin Art. Selve den levende
Lov og Orden, der fører dem, er aabenbart det
Samme, som andensteds hedder Logos, den Al-
naturen iboende, førende, styrende Fornuft, og
denne Logos har kun her i sin mythiske Form
faaet den Tilsælning af Blidhed, der uden Ord,
for den uvilkaarlige Sans, fremgaaer af Kvinde-
navnet. Men hvis det nu er fornuftigt at antage,
at Plate har skrevet, ikke saa meget for os som
særlig for sin Tids Mennesker, saa er det ogsaa
rimeligt at mene, at han ved at nævne denne rene,
store, bydende, kjærlig-strenge Gudinde har havt
g%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
