Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
religiøse Forestillinger af den Skræk, den Undren
og det Behag, som den ydre Natur vakte, og han
mener desaarsag, at hin «Stemme» egenlig var
Tordenen. Men vi have jo nogen Oplysning i saa
Henseende fra det Ægyptiske; der siges ikke, at
Stemmen eller Ordet lød, men at den indaandede
sig i Verden og Mennesket. Forestillingen er her,
som alt bemærket, hentet fra Menneskeverdenen, fra
Ægteskabet og fra Forældrene med Barnet; med
deres Kjærtegn synes de at indaande Barnet Sjæl og
Tale, og forbavsede over Vidunderet, over den
skjulte, velsignelsesrige Magt, de fornemme i sig
selv, løftes de til at skue i den hele Verden noget
Virkende af lignende Art, Guddommen.
I den græske Mythe er en Gjenklang af det
Samme: Guden Hermes, Forkynderen, Gudernes
Budbringer, Velsignelsernes Gud, har lært Menne-
skene at tale. Der var ogsaa et græsk Sagn, som
Filo har gjenfortalt, af det Indhold, at engang
kunde Dyrene tale, men da de bleve fjendtlig
sindede mod hverandre, mistede de denne Evne.
Deslige Udsagn sige imidlertid ikke Meget om
selve Sproget. De ere Ytringer af et stort, syn-
thetisk Syn paa hele Naturen, barnlig kloge og
friske, meddele sig som en Slags Musik, der
vækker, men ikke oplyser. Den analyserende For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
