Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
ham til at udtale Ordet Zahab (Guld). Natur-
gjenstanden og han selv frembringe Ordet. Der
er da i Ordet en Magt, som ved Autoritet gaaer
i Arv, og det Samme er Tilfældet med andre,
mere abstrakte Ord, som Adam med indvunden
større Frihed frembringer.
Det er sandt, at man ved dette Exempel ikke
faaer fjerneste Forestilling om, hvorledes Guldets
Egenskaber klang i Adam og fremkaldte netop
Lyden Zahab, og det synes end ikke at være faldet
Locke ind, at man kunde falde paa at ville ud-
. grunde en saadan Hemmelighed. Han er i dette
Punkt kun naaet til, ’ paa selvstændig og ny,
vækkende Maade at gjenoptage Platos Anskuelse
og se Mennesket stillet harmonisk eller sympathisk
med al den levende Natur og dets Erkjendelse og
Tale fremgaaet af saadan sympathisk Leven og
Energi, under Guds Indstiftelse (Kap. 1).
Lockes Fortjenester af Sprogvidenskaben, den
Lysgrad, hvortil Kulturen hævede sig igjennem
ham, anerkjendes ikke almindelig, f. Ex. ikke af
Tyskeren Benfey, Forf. af det fornævnte betydelige
Værk om Sprogvidenskabens Historie. Han skyder
Locke tilside og fremhæver sin Landsmand Herder
som den geniale Skuer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
