Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Brug af konkrete Benævnelser (Aande-Aand 0.5. v.).
Men da han endelig skulde besvare Spørgsmaalet,
som det egenlig var stillet: om Sprogets Oprin-
delse, kom Vanskeligheden dels fra Sagen selv,
dels fra bans Personlighed. Man kunde ikke godt
behandle Sprogets Oprindelse og inderste Væsen
uden ogsaa at berøre Skabelsen. Herder havde
allerede dengang bestemt sig for den gejstlige Vej,
men var baade theologisk og utheologisk i sin
Tanke. Han nøjedes nu med at sige, at Oprin-
delsen overhoved er hyllet i en Gaade, men til-
føjede om Sprogets Oprindelse en Mængde billed-
lige Udtalelser af hans egen dobbelte Art, nogle
saare skjønne, ligesom en Gjenklang i ham af hin
indiske Mythe — hvilken han næppe kunde
kjende —: «Naturen toner Mennesket imøde»,
«Alle Thiere tånen ihre Empfindungen» (Pg. 23).
Men saa bliver han ogsaa mere religiøs: Menne-
skets Øre optog «Athem” Gottes, wehende Luft»
(Pg. 18), og han kommer til en ubehagelig Sammen-
blanding af, at Gud har gjort det Hele, og Naturen
har gjort det Hele. Naturen er «Schåpferin» og
har sendt Mennesket ud i Verden som frit, til at
hjælpe sig selv (Pg. 120), Gud tør ikke have op-
. fundet Sproget (Pg. 62); men alligevel har Gud
(Pg. 44 og 55) skabt Sjælen, som da «under højere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
