Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
Det Samme na2 vi til i «det hvide Papir», hvor ifølge
Locke vor aandige Naturs Begyndelse, vor Intelligens
og vor Vilje ligger skjult. Den aandige Natur og
Sproget hæve sig tilsammen op fra denne Evighedens
Rand for at gribe efter Evigheden, Verdenshemme-
ligheden, vor Personligheds dybeste Hemmelighed.
Denne Higen er vor fælles Skjæbne, vor indivi-
duelle og Samfunds-Opgave; det er Loven sat af
Adrasteia- Nemesis, af Tingenes levende Natur. Blan-
dingen af Nødvendighed og Frihed, hvormed den
fører os, viser sig i Sproget: Vi have dets Lyd, dets
enkelte Ord givne i Ufrihed, med ydre Nødvendig-
hed; men der er inden i os en anden Nødven-
dighed, der bruger Ordene selvstændig, gjør dem
til Sprog og anvender Sproget — som individuel
Ejendom og som Samfundets Fællesgods — til at
erkjende Ordenen, bringe os i Orden og gjennem
denne Bringen i Orden til Løftelse op mod Per="
sonlighedens Ideal, til Frigjørelse gjennem vor
tragiske Kamp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>