Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
ikke siges at have hentet Spiren til deres Kunst hos
nogel andet Folk, men ere selv dens første Opfindere.
(Geschichte der Kunst des Allertbums, Pg. 5, Udg. 1764.)
Dette kan gjælde som sandl om Skjønheden,
om den menneskelige Typus og dens Bearbejdelse,
som vi hos Grækerne finde saa skjøn; thi om
der end f. Ex. er fundet nu — hvad Winckelmann
ikke kunde ane — en virkelig skjøn, ægyptisk
Billedstøtte af Kong Safra, 4de Aartusinde f. Kr., saa
maa det dog erkjendes, at Skjønhedsspiren ikke kom
til fuld Udvikling hos Ægyplerne, vistnok fordi de efter
deres Natur maatte lægge mere Vægt paa Symbolet,
den skjulte Tanke, end paa Formens Fuldendthed. De
vilde anlyde Guddommen, Grækerne vilde se det Gud-
dommelige. Men om overordenlig stor kunsinersk Paa-
virkning paa Grækerne østfra er ikke længer Tvivl.
Ved Hjælp af Samtingerne i British Museum vilde man
være istand til at legne et Kort, der viste Kultur-
strømmen: fra tidlige store Centrer i Ægyplen og
Khaldæa, over Fønikien, Cypern, Rhodos, med en Side-
strøm til Etrurien og endelig over i Hellas. Ved sin
Beliggenhed paa Grænsen af Europa, Asien, Afrika, ved
sin ejendommelige Aandsmagl, der saa mærkelig og
særlig viser sig i Sproget, har Grækenland kunnet mod-
tage og paa sin Maade forny og omforme den fjernere
Oldtid og bevare Muligheden for os til at trænge ind i
den. (Om Samlingerne i British Museum jvfr. George
Perrot i Revue d. d. Mondes, 15de Decbr. 1875).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
