Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
overlades Hr. Gehejmeraad Hetiner. I Virkeligheden,
naar man selv gjør sig bekjendt med Herders Skrifter,
finder man ikke Anledning til at tale om Løgn eller
Forstillelse, men om en bestandig Bølgen mellem
Stemninger, der gjør et ubebageligt Indtryk. Men ogsaa
i denne Bølgen viser sig altid som betegnende for
Herder en stærk Gud-Søgen. Den fremtræder mærkelig
skjøn endog i det Brev til Jacobi af 1784, som Hetlner
anfører, og hvori Herder ikke længer kan finde Plads
lil Gud paa anden Maade end, at han bliver lagt
upersonlig ind i Tilværelsen som dens Urkraft og «All-
kraft». Man troer at mærke, at han fra denne i sær-
egen Lyrik udtalte Fornægtelse, fra den Varme, hvor-
med han indaander den upersonlige Gud, pludselig vil
kunne ærlig og følsomt springe tilbage til bibelske eller
theologiske Former — hvad han jo ogsaa ugenlig
gjorde, og hvad han fandt en Art Medhold i hos Jacobi,
forsaavidt som denne nemlig hævdede Adskillelsen mellem
Tro og Viden i samme Person. «El og samme
Menneske maatte som Naturalist og med Forstanden
kunne være Hedning og nægle Gud og tillige som Theist
og af Hjerte kunne hævde Guds Tilværelse og være
Kristen». (Om Jacobi se Heyder, Die Lehre von den
ideen, I, Pg. 105).
Dette er kun Forsøg paa Tydeliggjørelse, og det
nægles ingenlunde, at Herder helst burde have lagt
Præstekjolen og levet som Taler eller Mester i Fri-
murerlogen, som han hørte til. Frimureriet var i Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
