- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Første Bind /
iii

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Levnedsskildring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dannede Del af Folket. Det repræsenterede en ungdommelig
Republikanisme, paa een Gang rettet mod den absolute
Kongemagt og, noget senere, mod de liberale Førere. »Naar man
slikker Spyt« — hed det engang i »Corsaren« — »for
Christian VIII, er man servil, naar man slikker Spyt for de
liberale Majestæter, Drewsen, Lehman, Tscherning, Ploug, er man
liberal«. Det udtalte en oprigtig Medfølelse med de fattige
Samfundsklassers Kaar samtidig med en Tvivl om deres
politiske Modenhed. Det hyldede »Geniet og Lidenskaben«, kunde
være begejstret, »baade for Revolutionen og Napoleon, der
satte sin Jærnhæl paa den« og var kun uvillig stemt mod
»Bourgeoisiet, som repræsenterer Tingenes faste daglige Gang,
Erhvervet og Nydelsen deraf«. Med al Forfatterens Begavelse
led han under en Mangel paa den Modenhed, som kun
Alderen giver — »en næsten barnlig Mangel paa Erfaring« (P.
L. Møller) — efter hans egen Tilstaaelse parret med
Arrogance i Optræden, og han anede næppe Omfanget af den
Indignation, »Corsarens« Hensynsløshed havde vakt, bl. a.
ogsaa, fordi det udgik under Beskyttelse af lejede
»Ansvarshavende«. En Højesteretsdom paa 6 × 4 Dages Vand og
Brød, en Mulkt og livsvarig Censur mod G. som formentlig
Redaktør i Anledning af forskellige beslaglagte Artikler bragte
ham ikke til at opgive Bladet, men denne Virkning fik
derimod et uventet Sammenstød med S. Kierkegaard i Slutn. af
1845. Denne, hvis Forfattervirksomhed tidligere havde været
forherliget i »Corsaren«, skrev som Frater taciturnus i
Anledning af en Afhandling af P. L. Møller i »Gæa« en
flammende indigneret Artikel i »Fædrelandet«, i hvilken han paa
det heftigste angreb Møller som Medarbejder af »Corsaren«,
kaldte hans Skrift et af disse »væmmelige Corsarangreb paa
fredelige respektable Mænd, der i hæderlig Ubemærkethed
røgtede hver sit Kald i Statens Tjeneste«, og udtalte Ønsket om
at blive angreben af »Corsaren«. Denne gik ikke af Vejen
for Angrebet, men gik uden om Frater taciturnus’es
Anonymitet og latterliggjorde Kierkegaard’s Person ved at aftegne
ham med hans smaa personlige Ejendommeligheder (et kort
Bukseben) etc. Dette foranledigede et voldsomt Gensvar fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:01:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/1/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free