Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Levnedsskildring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Menneskegengivelse. Sympatien er umiskendelig, men
Forstaaelsen tillige saa indtrængende, at det kan siges, at noget nyt her
er tilført den danske Litteratur, som næppe vil kunne gøres
bedre, og til hvilket den udenlandske ikke viser noget Sidestykke.
1877 udgav G. en Selvbiografi »Livserindringer og
Resultater« i 2 Bd., af hvilke det sidste kaldes »Nemesis«. De to
Bind skulle for saa vidt supplere hinanden og danne
Slutstenen paa hans Forfatterskab, som han i Skildringen af sit
Liv overalt vil finde Nemesis-Tanken udtrykt, et Syn paa
Tilværelsen som et vidunderligt Fornuft- og Ordensrige,
saaledes at hans Skrifter og hans Liv som al Leven og Virken
i Verden skulde være under Nemesis, Tingenes
Naturfornuft og Ordensmagten inden for Tilværelsens Horisont.
Denne Verdensanskuelse, som gennemstrømmer hans hele
senere Forfatterskab, saavel »Ravnen« som navnlig
Skuespillet »En Skavank«, søges videnskabelig begrundet i 2. Del,
hvor han vil føre dens Udspring tilbage til den ægyptiske
Gudsdyrkelse. Lærens videnskabelige Begrundelse er bestridt
fra sagkyndig Side, men det betyder for saa vidt mindre,
som dens Livsbegrundelse og Værdi kan søges i hans
Værker. Som egentlig Biografi ville Livserindringerne ikke
kunne benyttes; Sandheden er, som det hedder i Fortalen,
sagt »mit Euphemismus«, og Bogen er meget mere en Art
Filosoferen over hans Livsskæbne, set i Nemesis-Tankens
Lys, end en nøgtern Meddelelse af Fakta. Den er imidlertid
skreven med megen Kunst og giver interessante Indblik i
dens Forfatters indre Liv. — Samtidig med Selvbiografien
udgav G. en Samling »Fortællinger og Virkelighedsbilleder«,
dels Optryk af ældre, dels nyere Sager, og 1887 udkom hans
sidste Fortællinger: »Smaa Skildringer fra Fantasi og
Virkelighed«, udg. af hans Søn.
Sine sidste Leveaar tilbragte G., der 1848 havde giftet sig,
men hvis Ægteskab kort efter var blevet opløst, sammen med
sin Søster, stadig syslende med et udførligt Værk om
Nemesis, der dog ved hans Død ikke var fuldendt, og som derfor
næppe vil blive udgivet.
Ovenstaaende Levnedsskildring er oprindelig skrevet til Salmonsens
Konversationslektikon af nærværende Udgiver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>