Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Første Del - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 11
det stolte Hav, naar det smilende badede sig i Solen
eller mørkt og truende væltede sig imod Kysten.
Der skabte han sig i Ensomheden en hel Verden, hvori
der ikke var andre Personer end dem, kan kjendte, og
iblandt hvilke Den spillede Hovedrollen, som han be-
skæftigede sig mest med: han selv. Naar han fik Skænd
eller led Ondt, tyede han herhen og fortalte sig selv om
en anden Tilstand, hvori det gik ham bedre. Disse smaa
Episoder uddannede sig lidt efter lidt til sammenhængende
Æventyr, hvori hver ny Begivenhed, han oplevede, gav
Anledning til et nyt Kapitel. Men det Vigtigste deri blev
dog altid Erindringen om Drengene ved Stranden, hans
Længsel efter dem og hans Uvilje imod dem. Naar en
af dem havde mødt ham paa Gaden og hilst ham venlig,
saa gik han ned i Haven og opregnede for sig selv
alle de gode Ting, han vilde give denne Dreng. Han for-
talte sig en Historie om, hvorledes denne Dreng var i
Fare, og hvorledes han da styrtede til og reddede ham,
og hvorledes den reddede Dreng viste sin Taknemlighed
ved hver Dag med Livsfare at stige over Plankeværket
ind i Haven og lege med ham.
Men havde — hvad der oftest skete — en af Drengene
fra Stranden mødt Jacob og i Tillid til Onklens Fra-
værelse gjentaget Skældsordene, idet han hurtig foer ham
forbi, saa gik hen ned i Haven og fortalte sig selv:
»Saa stak jeg Ild paa Kornmarkerne ved at fange
Schakaler og binde Ild til dem. De søgte efter mig; men
hver Gang de kom, jog jeg dem paa Flugt. Men saa sov
jeg engang, og saa fandt de mig og bandt mig. Og saa
stillede de mig i deres Tempel mellem de to Støtter,
hvorpaa det hvilede, og saa troede de, at de havde mig
sikkert, og løb omkring mig og raabte: ,,Jødesmaus! Jøde,
kan Du spise Flæsk og Fløde!’ Men saa greb jeg om
Støtterne og løftede dem med vældig Arm, saa hele Huset
faldt, over dem og over mig med ...’ Det rislede koldt
i ham, han lukkede Øjnene, han følte Synkningen og
Indstyrtningen, hver Gang han igjennem forskjellige Ind-
ledninger kom til dette Sted. Og saa var han nær ved
at græde af Smerte over, at han havde maattet dræbe dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
