Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Første Del - 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 29
»Jacob, kom hid, jeg vil spørge Dig om Noget," raabte
Faderen med et venligt Smil, som om han havde fundet
paa en behagelig Overraskelse for sin Søn.
Jacob indfandt sig resigneret og tog sin Faders Haand.
,Kan Du besvare mig det Spørgsmaal," begyndte Philip:
,Alle Mennesker spise Lammekjød, men faa Svinekjød.
Jøderne spise det ikke, Muhamedanerne og Hinduerne
heller ikke, og selv blandt de Kristne spiser kun den fat-
tige Klasse hyppig Flæsk. Videre: Et Faar kaster kun
eet, højst to Lam, hvorimod en So kaster sex, syv, ja indtil
ni Grise. Der fødes altsaa langt flere Svin end Lam, og
der spises langt færre, og dog er der flere Faar i Verden
end Svin — kan Du forklare den Gaade?"
Jacob brød sit Hoved med at udfinde en rimelig Grund
til denne frappante Omstændighed; men det var ham
umuligt.
Endelig løste Faderen ham fra hans Utaalmodighed.
»Se, min Søn, det er et nyt Bevis for Rigtigheden af den
jødiske Religion. Den kjære Gud giver ikke sin Masaul”)
til det, som ifølge hans Love til Jøderne er tereipho?);
trods al dets Frugtbarhed kan det ikke trives."
Og nu geraadede Faderen ind paa Lovfortolkningernes
og Lovsammenligningernes Gebet, og Sønnen hørte andæg-
tig paa ham, indtil de kom til Hjemmet.
Saaledes levede Jacob sig ind i sit Folks mysteriøse
Lærdomme. Den Verden, hans Aand bevægede sig i, ge-
staltede sig for ham som en Række af stille Celler i
Salomons Tempel, hvor hellige Mænd med lange hvide
Skæg sad og bad; det syntes ham ofte, at han stod i den
lange, lave Tempelbygning med de smaa Vinduer, men
indvendig med rige, gyldne Forsiringer, der snoede sig
i sære Forviklinger og æventyrlige, dunkle Figurer; fra
Templets Forgaard hørte han de Troendes Mængde mumle
Bønnerne omkring Offerpræsten og Zions Gud sagte tale
til dem.
Men gjennem Alt dette lød undertiden en fremmed, liv-
fuld Melodi — — det var hans Moders Sange, naar hun,
som det ofte skete, i Tusmørket gik op og ned ad Gulvet
1) Velsignelse. ?) Urent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
