Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Første Del - 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE ] 39
Gede, aldrig havt en saa dejlig Ret til at forherlige sin
Schabbas. Hundrede Guldstykker, tænkte han, det er rig-
tignok dyrt. Men Vorherre har i denne Uge givet mig
en rigelig Fortjeneste — til hvad Andet end til ret at fejre
hans Schabbas? — Tilbage, Folk! skreg han, Manden har
Ret; det er en Fisk, værdig en Konges Taffel; jeg kjøber
den til Ære for min Herres Schabbas. Han betalte de
hundrede Guldstykker og bragte Fisken hjem til sin Kone.
Den er for stor til os alene, sagde han; jeg vil sende
Bud og indbyde gode Venner lekåvaud Schabbas’). Konen
bifaldt hans Mening og gav sig til at skære Fisken op.
Hvor stor var hendes Forundring, da hun inden i Fisken
fandt en Klump, som ved nøjere Eftersyn viste sig at
være Levningerne af en Handske, hvori laa en Ring. Jo-
seph tog Ringen og besaa den. Kone! sagde han; jeg har
gjort en god Handel; den Ring er over tusinde Guldstyk-
ker værd. — Han aftørrede den omhyggeligere. Kone!
raabte han, den Ring er ikke betalt med hundrede tusinde
Guldstykker! Tilsidst, da den straalede for ham i sin hele
Skjønhed, raabte han: Kone! den kan ikke betales med et
helt Kongerige! — Vennerne kom, og da Joseph viste dem
sit Fund, lykønskede de ham og prisede Gud, der saaledes
havde belønnet hans Fromhed. Paa den Tid vilde netop
en nærboende Kongesøn gifte sig, og Juveler og dyrebare
Stene bleve søgte med stor Iver til hans Brud. Joseph
rejste til Kongesønnen, der fik Lyst til Ringen, betalte
ham en stor Sum Penge strax og for det Øvrige udsatte
ham en aarlig Livrente. Fra nu af kunde Joseph ret af
Hjertenslyst gjøre sig tilgode Schabbas og indbyde Venner
og Trængende, og naar han da sad blandt sine Gjæster,
plejede han at fortælle Historien om Ringen. — En Åften
havde han blandt Andre indbudt en fremmed, kummerlig
udseende Mand, der kun havde een Haand, og fortalte
da atter denne Historie. Da han havde endt, brast den
fattige Fremmede i Graad og raabte: Store Gud! Saa er
Din Spaadom dog gaaet i Opfyldelse! Alle spurgte om
Betydningen af disse gaadefulde Ord, hvorpaa den Frem-
mede rejste sig og sagde: Kjender I da ikke mere den rige
Eliezer? Ja, det er mig! Saavidt er det efter Guds uran-
1) Til Ære for Sabbathen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
