Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Første Del - 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 EN JØDE
indtrufne Ulykke. Det blev ogsaa bekjendt, at Lazarus
havde lovet, at han rigelig vilde lønne den, der bragte
hans Søn tilbage.
Efter nogen Tids Forløb indfandt sig hos Lazarus en
ung Jøde ved Navn Manasse, der lovede ham at skaffe
Simon tilveje, imod at han fik den udlovede Belønning.
»Ja, det er godt nok," sagde Lazarus; ,,;men vis mig nogen
Rimelighed for, at det kan ske.” — ,,Sagen kan godt lyk-
kes," svarede Manasse, ,,skjønt den kræver Forsigtighed.
Eders Søn er bleven sat i Huset hos den døbte Jøde
Franz Kawka, og Tjenestepigen bringer ham hver Dag
til Jesuiterne for at undervises. Men hos en døbt Jøde gaar
naturligvis Alting forkert. Tjenestepigen bestjæler ham,
og hun har nylig solgt mig to Lagener, hvori Franz
Kawkas Navn endnu staar. Jeg har truet med at angive
hende, hvis hun ikke imorgen fører mig Drengen ihænde
paa et aftalt Sted.” — ,,Det er en anden Sag!" sagde
Lazarus, glad over at høre, at Simon endnu modtog
Undervisning og altsaa ikke var døbt; han gav strax Ma-
nasse ti Guldstykker og ventede utaalmodig den næste
Dag, der skulde bringe Sønnen tilbage til det fædrene
Hus og den fædrene Tro.
Næste Dag mødte Manasse nøjagtig paa aftalt Tid og
Sted. Da Simon saa ham komme, raabte han til Pigen:
»Han der kjender mig og vil maaske gjøre mig Fortræd."
Men Pigen holdt paa Drengen, Manasse sprang til, ka-
stede Lagenerne til hende, greb Simon, hvis Skrig han
kvalte ved at holde Haanden for hans Mund, og bar ham
hurtig ind i Jødekvarteret.
" Her samlede sig snart en talrig Skare, der under Skrig
og Forbandelser ledsagede Simon og hans Bortfører til
Lazarus’s Hus.
Imidlertid gik Lazarus urolig op og ned i Værelset;
Mirjam og Lobel sade tavse i ængstelig Forventning. Laza-
rus havde udtalt den Beslutning at sende Sønnen til sin
Svigerfader Rabbi Feibel i Firth, for at undgaa den Skam,
at han gjorde Bod i den Pragske Synagoge. Nu ventede
han med Frygt og Spænding det heldige Udfald af Ma-
nasses Foretagende. og dog gruede han for at gjense sin
vanartede Søn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>