Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Første Del - 8. Jødefejden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 EN JØDE
OTTENDE KAPITEL.
Jødefejden.
Blandt de Breve, Philip Bendixen en Formiddag modtog
med Posten, var der et, som bragte ham til at slaa Hæn-
derne sammen af Skræk og Fortvivlelse. Det var fra hans
Broder i Kjøbenhavn og lød saaledes:
Kjære Broder!
Naar Du modtager dette Brev, har formodenlig Rygtet
om de forfærdelige Dage her allerede naaet Dig, og jeg
skriver Dig til, for at Du kan se, at vort Liv er i Behold,
lovet være Herren! Men hvorledes vil det gaa fremdeles?
— saaledes spørge vi ængstelige hinanden, og Ingen ved et
trøstende Svar; men i dødelig Angst se vi hver Dag ÅAfte-
nen imøde. Kemech ere ganske som rasende, de slaa Ru-
derne ind hos alle Jøder, og ve den Jøde, der vover sig
ud imellem dem! Rabbi Jehudo, som blev slaaet og sparket
af dem, da han kom gaaende til sit Hjem, er død, og flere
andre fromme Jøder ere svært mishandlede. Min Sviger-
fader faldt i Hænderne paa to Matroser, som truede med
at slaa ham ihjel, hvis han ikke vilde danse for dem.
Hvad skulde den gamle Mand gjøre? Han maatte danse,
hvorpaa de spyttede ham i Øjnene og sagde: Det skal
Du have, Jødesmaus, fordi Du danser saa daarlig. Men de
førte ham dog uskadt hjem. Nu ligger han dødssyg af
Skræk. Det er kommet hertil fra Hamborg ligesom en
Pest, der drager fra det ene Land over i det andet. Var
det blot en Pest, de havde modtaget! Om Dagen ere de
rolige og se paa, at Vinduerne sættes ind. Det er til deres
Morskab om Åftenen. Vi have betænkt at undfly fra dette
Gomorrho og søge Tilflugt hos Dig; men Politimesteren,
den gamle Haagen, har faaet os til at vente nogle Dage
endnu. Da jeg kom op til ham for at bede om Pas, til-
talte han mig paa hans Maade; Du erindrer den nok fra
tidligere Tid, da han kom i vor Moders Hus: Er Han
bange, Marcus? Tror Han ikke, vi kunne forsvare Ham?
Vent Han bare et Par Dage, indtil Kongen holder Sol-
daterne inde og overlader Alt til mig og mine brave
Stokke! Jeg kjender mine Danske bedre. — Herren lægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
