- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Første Bind /
70

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Første Del - 9

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70 EN JØDE

gaa til Indvielsen. Mere ængstelig end han nogensinde
senere var ved sine Examina, bleg og med rystende Knæ,
gik han igjennem den tætte Række af Jøder og besteg
Trinene. Han berørte, som det omhyggelig var lært ham,
Thora med Zizis’ene af sin Thallis, kyssede dem og frem-
sagde derpaa i den ejendommelige syngende Tone, der
hører til, Velsignelsesformularen: ,,Velsignet være Du Gud,
Hersker over Verden, som har lyksaliggjort os fremfor
andre Folkeslag og givet os Loven.” Og nu skred han til
den kunstige, rhytmiske Oplæsning af det Vers i Thora,
som Tilfældet havde bestemt ham, medens strenge, ubarm-
hjertige Dommere stode og lyttede efter den mindste
Fejl, han mulig vilde begaa.

Mange Jøder tro, naar det er noget Godt, der indebar
i det Vers, de paa den Dag oplæse, at det er en Spaadom.
for hele deres Liv. Er det noget Ondt, anse de det for et
rent Tilfælde. Jacob læste:

Og Gud sagde til Slangen: — Forbandet skal Du være
fremfor alle Markens Dyr. Paa Din Bug skal Du krybe
og æde Støv alle Dine Dage. Og jeg vil sætte Fjendskab
mellem Dig og Kvinden og mellem Din og Kvindens Æt;
den skal knuse Dit Hoved, Du skal saare dens Hæl.”"

Efter endnu engang at have berørt Thora med sine
Zizis, kysset dem og udtalt Velsignelsen, vendte han sig
for at stige ned; i sin Forviring tog han fejl og vilde
gaa ad samme Side, hvorfra han var kommen (hvilket
man ikke tør gjøre), og Forsangeren maatte tage ham ved
Armen og bringe ham paa rette Vej. Man slog uvilkaarlig
Øjnene ned for ikke at lægge Mærke til dette usædvanlige
Tilfælde, og da Jacob steg ned af det sidste Trin, mod-
toges han af sin Faders og Menighedens høje Lykønsk-
ninger. Den gamle Rabbi Jocub kneb ham i Kinden og
sagde- ,,Å koscher Jingelche" (5: en ren, brav Yngling);
men han tilføjede sagte, idet han hævede et bønligt Blik
mod Himlen: ,Fir die guten Kinder Jisroeil soll Gott
Schaumar und Masaul sein!" (9: Israels gode Børn skal
Gud bevare for Folket!)

Da det øvrige af Gudstjenesten var forbi, bleve Gratu-
lanterne inviterede hjem til et Festmaaltid.

Jacob var bedøvet og vidste næppe, hvorledes han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:01:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/1/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free