Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Første Del - 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 77
Tone. ,,Han er altid den værste til at kalde mig Jødesmaus,
men skjuler sig bestandig bag de andre. Iaftes var jeg
bleven ene tilbage med ham, og da jeg vilde gaa, løb han
bag paa mig og raabte: Afvejen, Jøde! og kastede mig
ind imod Døren, saa at jeg stødte mit Knæ. Saa slog
jeg ham, indtil jeg troede, at han var død. — Jeg ved
nok," tilføjede han, idet han traadte et Par Skridt frem,
»at De holder med ham og ogsaa kalder mig Jødesmaus,
men gjør det ikke, naar vi ere ene!"
Jacobs Læber bævede, og hans Kinder vare kridhvide.
Der herskede en Dødsstilhed i Salen; Rektoren stirrede
ufravendt paa ham. De andre Lærere nærmede sig Ka-
thedret, og efter nogle Øjeblikkes sagte Hvisken gik de
udenfor med Rektoren. Da de havde lukket Døren efter
sig, raabte enkelte Drenge med dæmpet Stemme og tru-
ende Gebærder til Jacob: ,,Naa, Jøde, nu faar Du!" Men
de. Fleste tav, og nogle Minuter hengik under en forvent-
ningsfuld Pavse. Jacob blev staaende uden Bevægelse og
hørte Intet. Endelig traadte Lærerne ind, og under en
dyb Stilhed betraadte Rektoren atter Kathedret.
»Jacob Bendixen!" saaledes talede han, ,,den Fornær-
melse, hvorfor Du har været Gjenstand, er saa lav og
foragtelig, og jeg føler saa tydelig det Indtryk, den, uaf-
brudt fortsat, har maattet gjøre paa Dit Sind, at jeg ikke
anser mig berettiget til at straffe Dig." — Rektoren gjorde
en Pavse og betragtede Jacob, der ved denne uventede
Tiltale stod som opløst. Derpaa vendte han sig til de
andre Disciple og sagde med streng Stemme: ,,Han, som
Bendixen har straffet, har kun faaet Løn som forskyldt.
Og, I Andre! lægger Mærke til, hvad jeg nu vil sige Eder!
Naar de dannede og humane Følelser, som Skolen søger
at indpræge Eder, ikke ere stærke nok til at hæve Eder
over Pøblen, saa venter den alvorligste Revselse, for hver
Gang et saadant Udbrud af Raahed kommer til min Kund-
skab. — Og nu haaber jeg, Bendixen," vedblev han, idet
han igjen vendte sig til Jacob, ,,at Du har saa megen
Tillid til mig, at Du for Fremtiden ikke vil tage Dig
selv til Rette, men, selv naar Du saa haardt fornær-
mes, erindrer, hvad Du skylder Skolen, og henvender Dig
til mig om Hjælp mod dem, der fornærme Dig. — Gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
