Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Første Del - 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 EN JØDE
meget Flæsk. Men nu fik han Mod nok til at spørge sig
selv, hvad Forargelse Guddommen vel kunde tage af,
om Kjødet af dette eller hint Dyr berørte hans Læber?
»Er det tænkeligt, at de forskjellige Næringsmidler, som
komme i min Mave, kunne krænke den guddommelige
Morallov?’ — spurgte han. ,,Skulde Gud sidde oppe i
Himmelen og passe paa, om jeg efter at have spist Smør
nøjagtig lader en Time hengaa, inden jeg spiser Kød?”
Han vovede paa, hos Rektoren at spise Smørrebrød med
Kjød, og fandt ingen videre Ulejlighed deraf.
Han havde læst om Tyrkerne, der kom til Skanderbegs
Grav og behængte sig med hans Ben som Amuletter, der
kunde beskytte dem mod Farer, og han havde smilet
ad Tyrkernes Overtro. Det var jo kun Ben af et dødt
Menneske — hvad Kraft kunde de vel have? Nu saa
han pludselig, at han selv bar en Amulet, sit Arbakanpfaus.
Det var jo kun et uldent Stykke Tøj — hvad Kraft kunde
det have? Og han aflagde sit Arbakanpfaus, som han
havde baaret siden sit sjette Aar, Tegnet paa Pagten med
Jødernes Gud.
Med saadanne Kampe og Undersøgelser, der forbleve
skjulte for hele Verden, tilbragte nu Jacob en lang Tid.
I enkelte Øjeblikke fremtraadte vel for hans Sjæl en dun-
kel, ængstelig Tanke: at Rektoren, der havde givet den
første Anledning til disse nye Ideer, kunde være en af de
farlige Forførere, der havde faaet den lille Simon i deres
Garn; men snart følte han inderlig, at det var en højere
Aand, som han selv havde opdaget, der virkede i ham.
Dog drømte han i lang Tid næsten hver Nat, at han sad
ved Schabbasbordet, og at hans Fader sagde til ham,
ligesom Lazarus sagde til den lille Simon: ,,Lad mig se
Dit Arbakanpfaus, min Søn!’ og at han da skamfuld
og ængstelig sneg sig ud af Døren, bort fra sin Fader.
Men det var i Nattens Mørke, at de gamle, mystiske
Erindringer truende viste sig for ham, ligesom Sagnene
om Elverpiger og Nisser vaagne hos Vandreren i den
dunkle Skov. Naar den lyse Dag skinnede, forsvandt Bil-
lederne og han levede i Aandens frie og klare Lys.
Det var Jødernes Pinsedag. Jacob maatte i flere Dage
blive hjemme fra Skolen for at fejre Højtiden, og en For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
