Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Første Del - 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 89
om og opsamle de afklippede Negle? Ere Spaanerne ikke
mine Eidim, Vidner paa, at jeg har brændt Neglene? Spot
en anden Gang ikke over Ting, Du ikke forstaar! Vogt
Dig selv for, at Du paa Dommedag ikke skal blive paa
Jorden for at oprette, hvad Du har forsømt!"
Med disse Ord vendte han sig fortrydelig bort og sagde
til de Øvrige:
»Rebbausai! Wir wollen benschen!f —" og al videre
Disput var afskaaren.
Jacob drog Aandedrættet tungt. Luften i Værelset fore-
kom ham trykkende og svanger med Overtro; han læng-
tes efter den friske Luft, som omgav Skolen, ja, han
længtes efter sine Skolekammerater, efter de Kristne;
hans indespærrede Aand søgte til dem, der forstod den,
som den einsomme Fange higer efter at tale med Men-
nesker, var det end hans Fjender.
Aftenen og Natten var ham dræbende lang, og som en
frigiven Fugl ilede han næste Dag til Skolen. Da han
traadte ind i Klassen, kunde han have omfavnet sine
Skolekammerater af Glæde over Gjensynet. Det faldt ikke
den Uerfarne ind at tvivle om, at de Følelser, som aldeles
opfyldte ham, jo deltes af hele Verden. Med et muntert
og kjærligt Blik omfattede han dem Alle og raabte: ,,Naa,
hvordan have I havt det, medens jeg var borte?’ Men
Drengene havde ikke forandret sig i de faa Dage, som
laa imellem, og En svarede: ,Jo Tak, Bendixen; men nok
ikke saa godt som Du, for Du har da været oppe hos
Jødepræsten og er bleven klappet og har faaet Kager,
fordi Du saa pænt var i Kirke." En skraldende Latter,
som dog langt mere kom af ungdommelig Overgivenhed
end af Ondskab, fulgte paa disse Ord. Men Jacobs svul-
mende Følelser trak sig sammen, han erindrede pludselig
igjen, at han var en Jøde og disse Kristne. En inderlig
Smerte betog ham; han følte dunkelt, at han havde for-
ladt den Bred, hvor han hørte hjemme, og blev bortstødt
fra den anden og nu drev forladt ude i Strømmen.
»Nu er Jøden bleven gal i Hovedet," sagde de andre
Drenge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
