Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Første Del - 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 91
han: ,,Naa, er Han der? Hvad vil Han her?" — men slut-
tede denne Tiltale med at kysse Drengen, medens han
kneb ham endnu stærkere i Ørene. Jacob smeltede næ-
sten hen under al denne Kjærlighed.
Der forløb et Par Dage, og det dybe Indtryk, Modtagel-
sen havde gjort paa Jacob, udslettedes af andre Følelser,
som paatrængte sig ham.
Han var ilet til et Sted i Haven, hvortil hans Barn-
doms kjæreste Billeder knyttede sig. Det var det Lyst-
hus, hvor Familien under Løvsalshøjtiden plejede at ind-
rette sin Zucko:). Her havde han drømt sine Æventyr,
her havde han forestillet sig vandrende med sit Folk
i Ørkenen, søgende Ly mod den brændende Sol under dets
Løvsale, her havde han i barnlig Ærgjerrighed tænkt sig
som sit Folks Anfører, som en hellig begejstret Profet.
Han befandt sig atter paa dette Sted og lukkede henstrakt
paa en Bænk Øjnene for atter at indbyde de kjære Drøm-
me. Men de kom ikke, eller de kom og bleve ikke vel
modtagne; thi hans Ærgjerrighed var nu en anden, den
var: at faa en brillant examen artium, og ved dette Frem-
tids Tableau vilde og kunde Skyggerne fra Sinai Ørk
ikke assistere. Jacob forlod Stedet med den samme blide
Smerte, hvormed man, naar man vaagner, opgiver Haa-
bet om at kunne fortsætte den behagelige Drøm, hvoraf
man blev vækket.
Han erindrede den Fred, der Sabbath-Morgenerne havde
hvilet over Haven, den Ærefrygt, hvormed han havde
hetragtet ethvert modent Bær som helliget, fordi det om
Sabbathen er forbudt at plukke Frugten af Træerne.
Han vilde atter opleve denne blide Følelse og listede sig
den første Sabbath efter Ankomsten tidlig ud i Haven.
Men Haven og dens Frugter vare ikke længer hellige, han
kunde ikke vække de blide Minder til fyldigt Liv, fordi
han ikke længer ansaa det for større Synd at plukke et
Kirsebær om Løverdagen end enhver anden Dag; han
smilede endog over sin forrige Overtro, og han kom til-
bage fra Haven med et Smil paa Læberne, men med Mis-
mod i Hjertet.
Ceremonierne havde han søgt at underkaste sig og
1) Løvsal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
