- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Første Bind /
93

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Første Del - 12

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN JØDE 93

Faderen rettede sig af sin bøjede Stilling, og idet han
udstrakte sin Haand, sagde han: ,,Jøden Philip, Søn af
Rabbi Bendix, har ingn Søn længer. Den Søn, han har
havt, lader sig schmatte:). Ved Jøden Philips Grav skal
Ingen sige Kadisch, Ingen skal bede, at hans Støv maa
hvile i Fred. Hans Slægt skal glemmes af det jødiske Folk,
og for Guds Throne skal han anklage sig selv, fordi han
satte en Søn i Verden."

Derpaa forlod han Værelset.

Jacob stod et Øjeblik som tilintetgjort ved disse for-
færdelige Ord og ved den imponerende Holdning, hvor-
med den ellers saa blide Fader udtalte Forbandelsen over
sig selv. Men i næste Øjeblik erindrede han Anledningen,
den i hans Øjne saa ubetydelige Omstændighed, der havde
foraarsaget en saadan Paakaldelse, og denne forekom
ham næsten komisk. Det var ham umuligt, ret levende
at erindre den uhyre Vægt, han selv for næppe tre Aar
siden havde lagt paa Tephilim og Arbakanpfaus, som
Jødedommens Symboler.

Men han fik ikke Lejlighed til lange Betragtninger; thi
hans Fader og Onkel traadte ind i Værelset, den første
med Resignation og Smerte i sine Miner, den sidste med
Udtrykket af en heftig Sindsbevægelse.

»Du lægger ikke længer Tephilim,’ begyndte Onklen
strax, ,,bærer heller ikke Dit Arbakanpfaus! Du er jo
en herlig Dreng; man har Glæde af Dig. Formodentlig
spiser Du ogsaa Hradser?) — smager det godt? ......
Svar mig, Dreng, har Du spist Tereipho?”

Jacobs Knæ rystede; men han svarede: ,Ja.’’

Et voldsomt Ørefigen fra Onklens Haand fulgte øje-
blikkelig paa denne Tilstaaelse. Jacob vaklede og var
nær ved at blive bevidstløs; der hengik en Stund, inden
han atter fik sine Sandsers Brug.

Det var første Gang i hans Liv, at han modtog en Tug-
telse. Hans Øjne rullede om i Værelset ligesom for efter
gammel Vane at søge et Vaaben. Men i næste Øjeblik
havde han fattet en Slags Beslutning, han forlod Værelset,
Huset, Byen og vandrede henad Landevejen. Med sammen-

1) Døbe. >”) Flæsk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:01:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/1/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free