Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 115
»Ak, Levy, De fatter ikke, at dette har en langt dybere
Betydning for mig. De gaar maaske saavidt at tro, at
hele min Smerte hidrører fra Træet, der har ramt mig
i Ryggen. Nej, vel er det en Ubetydelighed, der er sket;
men den minder mig om al den Elendighed, der tynger
paa mig og paa Dem med, Levy — Jøde! Hvorfor blev
De ikke ligesom Deres Fader Schåchter:), hvorfor blev
jeg ikke staaende bag min Faders Disk? Hvorfor har vor
Aand forladt det Hjem, hvor der var kjærlige Arme, og
søgt ,,Wahlverwandtschaft" med den kristne Aand, som
foragtelig støder os bort? Vi ere og blive Jøder, ligesom
Negerslaven er og bliver sort, selv om de ,,emancipere"
ham. Som han blive vi emanciperede til at forstaa en
Frihed og Lighed, der forgiftes os. Glemme de nogensinde
over Mennesket Jøden? Staar ikke Jøden altid for deres
Tanker som en Adskillelse? Det hedder ikke i et Selskab:
Lutheraneren Petersen, Lutheraneren Jensen o. s. v.; men
Jøden Bendixen hedder det, om det end ikke siges højt.
Vil man være rigtig pæn, siger man Mosait eller Deres
Folk. Sidder jeg og spiser imellem dem, og der f. Ex.
bydes Skinke om, saa glemmer min Nabo, idet han ræk-
ker mig Fadet, aldrig at spørge mig: Spiser De det? Tør
jeg byde Dem heraf? .... Jøde! Jøde! skulde man ikke
tro, at vi bare dette Ord indebrændt paa Panden, siden
de aldrig undlade at erindre det!"
»Det er sandt, hvad De siger; men jeg er vant til
Sligt, eller jeg er ikke saa sensibel i denne Henseende;
nok, mig generer det ikke videre. Byder En mig Skinke,
saa spiser jeg den, om han saa ytrer nok saa megen Tvivl
om min Kapacitet dertil.”
Jacob tav udmattet og fortrædelig, og der blev en Pavse.
»Hør, Bendixen!" — raabte endelig Levy, og en Sitren
i hans Ansigts Muskler viste, at han i dette Øjeblik bevæ-
gedes af en dybere Følelse — ,,jeg indser nok, at der er
stor Forskjel paa os To. Jeg er fattig; hos mig har Hen-
synet til min Fremtid, til Brødet, overvundet den Pirrelig-
hed, som ogsaa har været i min Sjæl, skjønt mindre end
1) Slagter for Jøderne. En Bestilling, der er langt højere blandt Jø-
derne end blandt de Kristne, da Schåchteren maa være en meget hel
lig Mand.
8%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
