Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 125
smukke Pige gav dem Skjær, og jeg bad om dem for
hendes Skyld. Men jeg sagde: Maa jeg tage dem?
Men han, det lykkelige Menneske, født i det kristne Folk,
gjennemtrængt uden at mærke det af Romantikens Duft,
finder strax det rette Ord og siger: Vil De give mig
dem? O, hvor disse Kristne ere lykkelige!"
De gik bort. Konig satte Blomsterne i sit Knaphul og
havde efter en halv Times Forløb tabt dem; Jacob gjemte
sine i sin Tegnebog. Men da han kom tilbage mellem
de Andre, var der i hans Indre en urolig Higen, en
resigneret Fortrydelighed over hans Skjæbne, han be-
tragtede næsten de Andre som formede af et bedre Stof
end han.
Der blev spurgt: ,,Skal vi ikke tage os Noget for, til
Maden er færdig?”
»Lad os lege Røvere!" sagde Jacob glad.
»Lege Røvere?’ sagde Nogle spottende; ,,ja, hvis her
var et Nonnekloster i Nærheden.”
Jacob undsaa sig ved at tilstaa, at han aldrig havde
leget, og at han vilde benytte Lejligheden til at lære
denne Lyksalighed at kjende.
Man kom ikke til nogen Beslutning og vedblev at slentre
om, indtil Maaltidet var anrettet.
Der var dækket et stort Bord ude i Haven, paa dette
yndige Sted, hvorfra man ser ud paa det blaa Hav og
den friske Skov. Solen stod lavt paa Himmelen, en mild
Køling viftede gjennem Træerne, i det Fjerne glede en-
kelte Fiskerbaade med røde Sejl. Over Bordet var den
hvide Dug bredt, Retterne dampede, Vinen perlede i Glas-
sene, alle Ansigter straalede i ungdommelig Livslyst. Ja-
cob overskuede den hele Scene, Følelsen af Øjeblikkets
Skjønhed og Behagelighed bragte hans Hjerte til at svul-
me, Ungdommens rige, sunde Liv glødede i hans Aarer,
medens det stille, sugende Savn klyngede sig nærmere
til hans Hjerte; han greb sit Glas og raabte:
»Det første Glas ofrer jeg til de underjordiske Guder,
til Smerten og Sorgen og den taarebringende Død. De
lure med skumle Miner paa os Dødelige, naar Dagens
lyse Aander ere hos os, vel vidende, at der kommer en
Nat og et Mørke,.da Arbejdet er deres. Jeg trodser Eder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
