Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 127
min Sjæl havde anet, at den engang skulde faa den at
høre. Det var en Aften paa Østergade. Jeg gik i mine
egne Tanker, da en ung Dame kom, mig forbi. Gjennem
Sløret faldt et af hine Øjekast, vi have omtalt. Jeg sit-
rede indvendig, det var, som disse Øjestraaler havde
opvarmet mig og jeg pludselig igjen stod i Kulden. En
Officer fulgte rask efter Damen, tiltalte hende, og paa
Kongens Nytorv tog hun hans Arm. Jeg vendte om med
en usigelig bitter Følelse i Hjertet. Det forekom mig,
som Officeren havde bortført en uskyldig Pige, jeg
elskede. Jeg spottede selv over min Naragtighed; men
jeg kunde ikke blive denne Følelse kvit. Jeg hader alle
Officerer siden den Aften.”
»Alle Officerer! Det var stærkt!f’ sagde en af Sel-
skabet; ,,skjønt — hvo kan vide, hvor mange af dem der
have havt samme Skyld som denne Ene!"
»Ja, alle Officerer," vedblev Jacob lidenskabelig; ,,det
vil sige: alle de unge Officerer. Det er Mennesker, som
tilbringe deres meste Tid med Jagen efter Fruentimmer
og med sandselige Tanker, saa at de tilsidst ikke kunne
betragte noget Fruentimmer med Agtelse, aldeles ulig
Ridderne, i hvis Sted de ere traadte.”
Levy bøjede sig hen imod Jacob og hviskede til ham:
»Og som danne et Korps, hvor ingen Jøde kan være
— ikke sandt?"
Jacob blev rød og tav.
»Lad os faa en Sang!" raabte Nogle.
»Lad Sangen gaa rundt!" raabte Andre; ,,En efter En
istemmer en bekjendt Sang, og Alle falde ind i Kor.”
Dette blev vedtaget. — Det var endnu i hin gode, gamle
Tid, Klubbernes, Æsthetikens og den politiske Barnlig-
heds Tid; dengang var endnu Ingen liberal eller illiberal,
konstitutionel eller servil; Folket havde endnu ikke spist
af Journalistikens Kundskabens Træ og set, at det var
nøgent. Det var i hin gode, gamle Tid, da Rahbecks &
Kollegers gemytlige Dithyramber levede i Folkets Hjer-
ter og tonede fra dets Læber. Dengang behøvede man
endnu ingen Sangforeninger; Sangen kom ved Vinen lige-
saa let som nu en politisk Tale. De forskjellige Sange
løde nu, afbrudte af Spøg og Latter, ud over det stille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
