Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 137
hvor hendes vingede Søn morer sig med at udsende sine
Pile. I de blottede Barme nænner han ikke at skyde
saa haardt; men i Hjertet, der tror sig dækket af hvid
Silkevest og sort Kjole, sender han sin grummeste Pil.
Midt i den moderne kristne By hæver sig nu rankt
og smilende det joniske Tempel, hvor de olympiske Gu-
der herske, hvor Menneskene tilbede Skønheden og
glemme deres Katekismus — derfor have-de kristne
Præster altid ivret mod Dansen.
Rigtignok, ikke Alle ere Troende. Der gaa Nogle om,
med fin sort Kjole, stift Atlaskes Halsbind og Lorgnet
i det ene Øje. De finde en Dames Fod for stor og Vær-
tens Limonade for sød og flere Violinstrøg en halv Tone
for høje; de danse kun lidt, men spise desto mere. Der
gaa Andre om, meget ængstelige at se til. De ere bange
for at forelske sig; thi: hvad ser man paa et Bal? et
smukt Ansigt, en smuk Figur, et Par smukke Fødder —
- men Husligheden, den skjønne Huslighed og Kvindelig-
hed, som ene kan gjøre en Mand lykkelig og bringe ham
Kaffen paa Sengen, den ser man ikke. Disse Folk ere
enten theologiske Kandidater eller Bataillonskirurger, og
dem har man opgivet paa Idas Bjerg.
Men naar et Menneske med frisk og sundt Hjerte første
Gang træder ind i Balsalen, da smile Guderne som i
deres. Lyksalighedsdage, da man bragte Ofre paa det
cypriske Bjerg, over hans Sind kaste de Forglemmelse
af alle jordiske Ting, og de lade halvforglemte, aldrig
hørte Myther klinge for hans Øre.
Et Øjeblik lyttede Jacob, da Musiken jublede, skjønne
Kvinder fore ham forbi, og han selv holdt en dejlig
Pige i sin Arm. Hans Sjæl stod stille, som om den vilde
huske sig om og holde fast paa sig selv. Da gjenkjendte
han pludselig Scenen. Her vare de blaa Øjne og de lyse
Lokker fra hans Moders Sange, Æventyrene vare blevne
virkelige, han holdt en af Skikkelserne i sine Arme.
Haaret var ikke. længere guldgult, det var blevet noget
mørkere, men det var kommet med Aarene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
