- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Første Bind /
140

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 4 - 5

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140 EN JØDE

»Hvad? Danser De ikke?’ — raabte hun leende —
»Har De ikke i dette Øjeblik danset med mig?”

»Ja, jeg danser med Dem!"

Thora følte, at det ikke var nogen almindelig Bal-
kompliment; dertil var Stemmen for inderlig og energisk.

Han vedblev efter et Øjebliks Tavshed:

»Der fortælles i gamle Æventyr, at naar man i Mid-
natstimen vil hente den begravne Skat op af Jorden,
skal man være tavs. Men naar man vil hente Livets
Skat, skal man tale — hvo der blot havde det tryllende
Ord!" i i)

»O, saavidt jeg kan mærke, vil det nok ikke fattes Dem!"
sagde hun saa let og muntert som muligt.

»Ja,”" sagde han og blegnede, ,,havde jeg Ordet, der
bryder Fordommens Mur, det trolddomagtige Ord, der
breder Glemsel over Meget .... inde i Musiken synes
jeg at være det nær .... Turen er til os, Frøken!”

Efter Midnat stod han i en Kreds af sine Venner; man
klinkede med de skummende Champagneglas, medens
Musiken lød dæmpet fra Salen. En Blodstrøm gød sig
ud over hans Glas, idet han førte det til Læberne. For-
skrækket kom man ham til Hjælp, man troede, at en
Aare var sprunget; Blodet var imidlertid snart stillet,
men hans Balklædning var tilplettet. Han maatte tage
hjem, med al den urolige Fortrydelse over ikke at kunne
være hende nær, ikke at have kunnet sige hende Far-
vel, men med Indtrykket af Ballets Skjønhed rent og
straalende, uden at have set de smilende Øjne blive
matte, Kinderne blive blege og de støvede Skikkelser
søvnig beskinnede af de nedbrændte Lys.

FEMTE KAPITEL.

Da han vaagnede den næste Morgen, var hans første
Fornemmelse en ubestemt Fortrydelighed, en dyb Skam-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:01:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/1/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free