- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Første Bind /
188

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 13 - 14

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188 EN JØDE

til sig selv, som havde havt den meste Del i hans Glæde
over den Omhu, man viste ham:

»Jeg gjorde mig mindre stærk, end jeg var, blot for
at nyde deres-Omhu! O, hvor dybt have de fornedret
mig! Nu forstaar jeg, hvorledes mit hele Folk kunde blive
saa forkuet, at det med væmmeligt Trællesind slikkede
den Haand, som slog det!"

FJORTENDE KAPITEL.

»Jeg er kjed deraf!’ sagde Grossereren ved Middags-
bordet; ,,jeg vil have Ro i Huset. — Du Stakkel," sagde
han, idet han vendte sig til Thora og klappede hende
paa Kinden, ,,Du har ingen altfor lykkelig Forlovelses-
tid:

Thora gav sig til at græde.

»Det maa ikke blive saaledes ved!" vedblev han heftig;
»der maa en Forandring i Tingene. Jeg tænkte, det
skulde blive godt, naar vi kom herud; men det er lige
galt. Fører Bendixen sig ikke vel op, saa vil jeg alvorlig
foreholde ham det; sker der ham Uret, saa skal jeg
for Fremtiden tage hans Parti. Ro skal her være i Huset!"

Tanten tog Ordet: ,,Den Forandring, her maa ske, bliver
nok, enten at Bendixen lader sig døbe, eller ogsaa, at
vi Allesammen blive Jøder.”

Grossereren blev rød lige op til Panden; men han
tvang sig og sagde: ,Jeg vil ønske, at min Fru Sviger-
inde ikke maa komme til at fortryde den Iver, hvor-
med hun tager sig af denne Sag. Dersom De ikke har
Noget derimod, vil jeg nok selv afgjøre min Families
Anliggender."

Med disse Ord rejste han sig og gik ud af Stuen.

Tante Mathilde blev siddende en Stund ganske tavs;
derpaa vendte hun sig til sin Søster og sagde: ,,Det vil
nok sige det Samme som, at jeg helst maa forføje mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:01:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/1/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free