Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 EN JØDE
at hun saa bestemt antog, at hun ikke var indbuden ;
den Tanke var altsaa nærværende, at der var en Skranke
imellem dem. — ,Ja, jeg er bedt.”
zDu-gaar da?”
»Ja, jeg har det rigtignok isinde — endskjønt ....
»Gaa Du kun, min Ven!" sagde hun; ,,0g gid Du maa
more Dig godt.”
Den resignerte Tone, hvori hun talte, smertede ham.
Han følte sig saa erkjendtlig for den Beredvillighed, hvor-
med hun undte ham en Glæde, at han i Tanken søgte
efter Noget, der til Gjengjæld kunde glæde og opmuntre
hende.
De vare komne ind i Skoven, til en Udkant, der aab-
nede sig mod Sundet. Der satte de sig paa en Græsbænk.
Den tidlige Eftermiddagssol skinnede hedt paa Havet,
der laa som en tro Hund ved Landets Fod; ude i Bugten
bevægede sig sagte, næsten umærkelig, Skibe med skin-
nende hvide Sejl; Hveens Kyst tog sig ud som blaalige
Dampe, der hvilede sagte sitrende i Horisonten. Under
Træerne var der svalt, der hørtes ikke en Lyd uden en-
kelte afbrudte Fuglestemmer, som om Fuglene befandt
sig for vel til at holde lang Samtale.
Efter en dyb Pavse udbrød Jacob: ,,Hvor unaturlige
synes dog de menneskelige Forhold, naar man betragter
Naturen! Over lutter Ubetydeligheder bekæmpe vi Menne-
sker hverandre og gjøre os Livet ubehageligt, medens
vi kunde være saa lykkelige! Hvor medlidende maa den
høje Natur smile, naar den betragter os. Det falder mig
som Skæl fra Øjnene, i dette Øjeblik føler jeg angrende,
hvor megen Skyld ogsaa jeg bærer i det uvenlige For-
hold, der finder Sted imellem Din Familie og mig. Thora!
Jeg vil gaa ligefrem til Din Tante og række hende Haan-
den; giver hun mig blot et godt Ord, saa vil jeg endogsaa
blive hjemme fra Brylluppet, jeg vil kun tilhøre Eder."
»Vil Du virkelig gjøre det for min Skyld!" raabte Thora.
»Ja, kjære Thora, og for min egen Skyld! I dette Øje-
blik er jeg saa lykkelig, jeg ser saa klart. Det er en,
Umandighed af mig, at jeg saa længe har været bange
for at vise mig svag og give efter."
,»0, Gud ske Lov! Saa bliver Alt godt! Det er bestandig
ce
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
