- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Første Bind /
195

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 14

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN JØDE 195

Da han nærmede sig Værelset, hørte han højrøstet
Samtale; men, da han gjenkjendte Levys Stemme, gik
han dog ind.

Midt i det store, grøntmalede Værelse stod et Bord og
derpaa en Ølflaske og et beskadiget Glas; paa en Kant
af Bordet sad Værten med sin lange Pibe; to af Gjæsterne
sad i Sloprok oppe i Vinduet, med Ryggen til Gaden;
Andre laa smøgende henstrakte paa Sengen—eller sad
paa Sengefjælen; kun to havde nedladt sig paa Stole,
fordi der nemlig ikke var flere Stole.

Trods de ugenerte Stillinger bare de Tilstedeværendes
Ansigter Præg af en energisk Livfuldhed, som om Noget
var forefaldet, der i usædvanlig Grad interesserede dem.

;Der er Bendixen! skreg En; ,,det er Noget for ham!"
. »Bendixen!’ raabte Kånig og rejste sig op i Sengen;
»har Du hørt Nyt? Der er Revolution i Frankrig! Carl
den Tiende er forjaget! Vive la république! Se, hvor
han staar som en Billedstøtte af Overraskelse!"

En tilføjede: ,,;Grøndal har foreslaaet, at hele Stiftelsen
skal udvandre til Frankrig og lade sig ansætte i den
republikanske Armee.”

»Ja,”" sagde Grøndal, ,,jeg er kjed af de Lapperier, man
har her. Naar ikke en Rasphusfange engang imellem
stak en af Opsynsmændene med en af de solide brede
Knive, de have derude, saa fik man aldrig et ordenligt
Saar at se. Men der! Og kom man derover, saa kunde
man selv hugge, stikke eller skyde Saaret, som man
vilde have det. Jeg formoder, at nu ville Russerne gaa
imod Franskmændene, og der er ingen. Patienter, jeg holder
mere af end Russerne; man kan trepanere en saadan
Karl og tage Halvdelen af Hovedet bort, og han er lige
kvik for det. Ovre paa Almindeligheden havde vi ifjor
en russisk Matros, der var bleven knust af en Jolle,
som faldt ham i Hovedet. Da jeg fik fat i ham, var han
som Grød. Tre Maaneder efter saa jeg ham paa Torvet
banke en Amagerbonde, fra hvem han havde stjaalet en
Agurk."

»Hvem der var i Paris nu!’ sagde En; ,,hvilket Liv
der maa være! Jacobinerne sætte deres røde Huer paa,
erklære Jordens Konger Krig — og Himlens maaske med

13"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:01:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/1/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free