Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 EN JØDE
»Men maaske De da vil aflægge mig Regnskab for Deres
Besøg hos min Forlovede — — skynd Dem ikke saa
stærkt, Hr. Lieutenant.”
»Naa," svarede Lieutenanten, idet han vendte sig imod
Jacob og med et maliciøst Blik saa paa ham: ,,Jeg søgte
efter bedste Evne at trøste en stakkels ung Pige, der har
det Uheld at være bunden til en Bjørn.”
Jacob dirrede af Vrede; men endnu beholdt han Fat-
ning nok til at sige med temmelig rolig Stemme: ,,Tillad
mig at sige Dem, Hr. Lieutenant, at De er en æreløs Karl.
Jeg er beredt til øjeblikkelig at give Dem Satisfaktion.”
Lieutenanten traadte et Skridt tilbage, bukkede dybt
og sagde: ,,Megen Tak for den tiltænkte Ære; men som
Officer... .…. De indser nok ..;: duellere med en Jøde Al
Næppe var dette Ord udsagt, før Lieutenanten følte
sig greben af en haard Haand og slynget igjennem det
store Værelse henimod Døren. Her samlede Lieutenanten
sig og gjorde Mine til at ville hævde Pladsen; men der
var i Jacobs Ansigt, da han vendte sig imod ham, et saa
dødelig-forbitret, et saa vanvittig-lidenskabeligt Udtryk, at
han ilede ud af Døren og forsvandt.
Jacob blev staaende i nogle Øjeblikke for at gjenvinde
sin Fatning. Han lyttede. Det forekom ham, at Thora
maatte komme ud, hvis hun var uskyldig i denne Sam-
menkomst — og det troede han —; men Skinnet var
dog imod hende, og hun burde give en Forklaring, og
hun burde gjøre ’det første. Skridt ;.:….
Hun sad derinde næsten bevidstløs af Undseelse og
Angst og ventede at se ham aabne Døren ....
Han ventede endnu nogle Øjeblikke — hun kom ikke.
Han aabnede Døren til Gangen, slog den haardt i og
gik langsomt ned ad Trapperne; ved hvert Skridt ventede
han at høre hende kalde.
Udenfor Porten standsede han endnu engang. Der hørtes
ikke en Lyd; den store Bygning var som uddød. Han
angrede allerede; han kunde have gaaet tilbage, men
Stoltheden drev ham fremad.
I flere Timer gik han lyttende frem og tilbage i sit
Hjem, standsede ved den mindste Larm paa Gangen, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
