- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Første Bind /
203

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Andel Del - 15

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN JØDE 203

at erhverve mig en Stilling i et fremmed Land, i et nyt
Hjem, hvor Du og jeg kunne leve i Frihed, og hvor Ingen
kaster Barndomsforskjellen, Trosforskjellen som en Tve-
dragts Fakkel imellem os. Vil Du vente mig i nogen Tid,
indtil Du erfarer min Død eller mit Held? Vil Du, min
inderlig elskede Thora?

En uhyggelig Scene forefaldt, da vi saas sidst. Hos mig
har den kun efterladt Beklagelse over min Heftighed ;
Dig tillægger jeg ingen Skyld; men den gjorde min Bort-
rejse dobbelt nødvendig, jeg tror, Du vil selv indse det.
Men lad Mindet om den tilsyneladende ukjærlige Afsked
forsvinde, hør mine ærlige, hjertelige Ord, de komme
fråven Sjæl, der evig: vil elske Dig; jeg tror, min Sjæl
vil være fortabt, hvis den taber Dig; mig synes, at Haab
om Fred og Lyksalighed kun er knyttet til Dig, som
Menneskenes Haab om Dagslys og Varme er knyttet til
Solen.

Tilgiv mig Alt, hvad jeg mulig i mismodige Sindsstem-
ninger har forsyndet imod Dig! Tilgiv mig og bevar mig
Din Kjærlighed, min Elskede, min Thora! O, Dit Navn
var i min Barndom Navnet paa Guds Bud, og Gud har
bestemt mig til at elske Dig, han har villet, at jeg ved
Dig skal tilhøre den Verden, der er udenfor min Barn-
doms stille, snevre Kreds.

Vis kun Din Fader dette Brev og glæd mig med Svar!
Skriv snart — 0, naar jeg tænker paa den Lykke at se
Brev fra Dig! Det er, som da jeg første Gang bad Dig om
Din Kjærlighed og lyttede!

Skriv snart og vær velsignet! Ja, jeg velsigner Dig, og
jeg overdrager al den Lykke, som Gud ellers monne have
tiltænkt mig, til Dig. Der er Ord, som have Magt, skjønt
Du ikke ved det. Min Fader har engang givet mig
denne Velsignelse, og nu skænker jeg Dig min Fædrene-
arv, af mit fulde Hjerte giver jeg den til Dig, min Elskede!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:01:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/1/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free