Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Tredje Del - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 207
vrede, bluseklædte Mænd. Nogle af de Omstaaende for-
talte med flydende Tunge Anledningen til dette Optrin:
Da den gallonerede Kusk var kommen kjørende, havde
en Hob Blusemænd, der stode og samtalede, peget ad
ham og talt haanlig om Åristokratiet, der holdt Ekvipage,
og tvunget ham til at kjøre op mellem Barrikadernes Lev-
ninger. Han havde mumlet et ,,la canaille", og dette havde
givet Tegnet til, at han var bleven revet ned af Bukken,
hvorved Hestene sprang tilside og kastede Vognen om-
kuld. Jacob troede at høre halvkvalte Skrig fra det Indre
af Vognen, han sprang til, og da han med Møje havde
faaet Karetdøren op, saa han to Damer i en lidet mis-
undelsesværdig Stilling ligge over hinanden og forgæves
forsøge paa at rejse sig. Greben af den Ivrighed, der let
betager Mennesker, hvis Kræfter i lang Tid have hvilet,
raabte han til Blusemændene, om de vilde lade deres
Vrede gaa ud over værgeløse Kvinder. — Det er en af
de elskværdige Sider ved det franske Folk, at selv den
Ringeste synes at have en medfødt Følelse af Ridderlighed
og Evne til at vise den paa en smuk Maade. I Hast blev
Vognen rejst, og Kusken slap med de Puf, han havde
faaet. Damerne kunde ikke komme sig af Skrækken, trods
de Undskyldninger, Blusemændene ærbødig gjorde; de
bade deres Redningsmand om at kjøre med dem.
Da Damerne havde kjørt lidt, kom deres Rolighed til-
bage, og den yngste udtømte sig i Taksigelser. Med en
Pariserindes Snaksomhed tillod hun ikke Jacob at kom-
me til Orde: ,,De har reddet os, Gud ved fra hvilken
Ulykke! De kom som en Engel fra Himlen .... hvilke
frygtelige Mennesker. Saa De den ene, hvilke Øjne! ....
hans sorte Skæg var foresten smukt, men det var saa
vildt .... Gud ske Lov, at De kom! Men det er Baron
Descamps, det er hans Skyld!.... Han er saa omhyggelig
for mig, han vil ikke, at jeg i disse urolige Tider skal
gaa fra eller til Theatret .... jeg er Skuespillerinde, min
Herre, første Elskerinde ved Vaudeville-Theatret .... Det
er en gammel Nar, den gode Baron Descamps .... han
gjør Kur til mig, sender mig sin Vogn, jeg tager imod den
ESPEN voilå tout!’7)
1) Det er det Hele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
