Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Tredje Del - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 217
kraftig og den bedste Rytter i Regimentet. Han var ofte
sammen med Jacob, og for det Meste talte han da om
Polen.
»Vi Polaker tjene Frankrig hensynsløst i alle dets Krige"
— sagde han engang —; ,,vi ere som de smaa Savoyarder,
der gaa til Paris og trælle for at kunne understøtte deres
fattige Forældre. Men vi kunne ikke engang sende vort
Fædreland Frugten af vor Trældom. Naar Døden møder
os paa Kamppladsen, kaste vi kun et bønfaldende Blik til
Frankrig, at det ikke maa glemme Polen.”
Ved en anden Lejlighed ytrede han: ,,De vil sjelden se
nogen Polak glad. Vor uhyre Nationallidelse har naaet os
i Moders Liv og givet Sjælen et Tryk, hvoraf den ikke
kan rejse! sig... :0,; De ved: ikke; hvad: det: er;- ikke: at
have noget Fædreland! Om et Aarhundrede ere vi Polaker
maaske som Jøderne, der adspredte over al Verden bevare
Sagnet om deres hellige Land, hvortil en Frelser engang
skal føre dem tilbage.”
Jacob svarede ikke herpaa, og Josinski begyndte lidt
efter at tale om Livet i Algier og den dræbende, kjed-
sommelige Garnisonstjeneste.
»Jeg er heller ikke fornøjet her,’ sagde Jacob; ,jeg
er ilet hertil med brændende Higen efter Virksomhed,
efter Menneskenes heftigste Tummel, og nu maa jeg føre
det dorskeste Liv, jeg nogensinde har kjendt. Naar jeg
ikke er i Tjenesten, sover jeg for ikke at tænke, og jo
mere jeg sover, desto søvnigere bliver jeg.”
»Kunde man endda ride ud paa Jagt i Bjergene" raabte
Josinski; ,,her er Jagt! Men man risikerer jo, i Stedet for
at bringe Noget hjem i sin Taske, at Ens eget Hoved:
bliver bragt hjem i en Beduins Taske. Og et saadant Land
kalde de en Erobring! —"
— — En Nat rørtes Allarmtrommerne i Byen, Garniso-
nen ilede til Vaabenpladsen, Mennesker og Kvæg styrtede
i forvirret Hob ind ad Porten. Araberne havde gjort Ind-
fald paa Sletten, plyndrede og myrdede og udbredte Ræd-
sel lige indtil Stadens Mure.
En lille Hær drog ud for at tugte Fjenden; men dennes
lette Skarer forsvandt saa hurtig, som de vare komne,
efterladende rygende Ruiner og hovedløse Kroppe til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
