Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Tredje Del - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 219
»Nej, jeg sidder netop og tænker paa det Besynderlige
i, at jeg aldrig har hørt en rigtig Kanonade, og at den dog
forekommer mig saa bekjendt, saa underlig bekjendt ....
jeg kan ikke’ret gribe min egen Erindring og overbevise
mig om, at den ikke er nogen Erindring."
»Det er formodenlig en Erindring fra Exercitserne, som
De har forestillet Dem som virkelige Slag. Jeg kunde
næsten misunde Dem: De har endnu tilbage at opleve
den stolte, vilde Rædsel, som griber En ved de første
Salver, naar Kanonerne dundre, Kuglerne pibe, og Blodet
sprøjter; den bakkantiske, blodtørstige Gru og den unævne-
lige Følelse af sin Manddomskraft, der opfylder En, naar
hvert Sekund kan bringe Døden og man styrter sig imod
Fjenden. Det første Slag ligner den første Kjærlighed,
man forgaar næsten i sin egen Følelse; senere, ved: Øvelsen,
bliver man roligere og ligegyldigere og tager sig bedre
ud for dem, der lægge Mærke til En."
»Jeg vil ikke sige Noget om mig selv; men jeg haaber,
at jeg ikke skal vise mig forsagt. Jeg har længtes efter
dette Øjeblik.”
En Ordonnans traadte ind i Teltet: ,,Generalen han
faaet Depescher, og der er fulgt en Brevsæk med; her
er et Brev til Hr. Lieutenanten.’”
»Maaske et Brev fra en tro Skjønhed i Paris," sagde
Polaken med et skjelmsk Smil; ,,jeg vil lade Dem ene.”
Brevet havde sort Segl og bar Præget af at have vandret
langt om for at finde den Vidtrejstes Spor. Det var fra
Benjamin, hans Faders Butikssvend, og meldte ham efter
lange, forberedende Omsvøb Faderens Død. Derefter kom
en lang Opgjørelse af Boet og en Underretning om, hvor-
ledes den tro Benjamin havde gjort Kapitalerne frugtbrin-
gende.
Døden er en forfærdelig Paaminder, og for Jacobs Blik
stod pludselig klar hver Sorg, han havde gjort sin Fader,
alle Minderne fra hans Barndom rejste sig med Sikkerhed
og Vælde, og Billedet af hans endnu saa unge, forfejlede
Liv oprullede sig for ham. Derpaa vendte Tanken anger-
betynget tilbage til hans Faders Dødsleje og til hans for-
udgangne Moder. Han saa hende igjen saa blid, saa bleg!
Han saa sin Fader, da det Sidste nærmede sig, og han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
