Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Tredje Del - 6 - IV. Michael Wucziewicz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 239
rende Fjender havde levnet; til andre Tider maatte de
tilbringe Dage og Nætter i Skove og paa uvejsomme Ste-
der, uden andre Næringsmidler end Rødder, som de gra-
vede op af Jorden.
En Nat, da de havde lejret sig paa den fugtige Jord
og forgæves søgte at falde i Søvn, sagde Josinski: ,,Hvis
det var en anden Kamp og andre Fjender, vilde jeg lade
mig tage til Fange. Den tapreste Mand giver efter for
Sult. Men til Russerne overgiver jeg mig ikke levende.
Det gjør mig kun Ondt for Dig."
»Du. skal ikke sørge for min Skyld, Josinski!’’ svarede
Jacob. ,Jeg bærer de Lidelser og Savn, jeg her maa ud-
staa, med en Slags Glæde. Jeg betragter det Hele som en
Tilskikkelse, som en Skjærsild, jeg skal gjennemgaa for
at udsone tidligere Tider af mit Liv, og for at jeg kan
blive værdig til Lykken. Blot Du ikke havde nødig at
dele Skjærsilden med mig!"
»Du er dog en underlig brav Kammerat," sagde Jo-
sinski og trykkede hans Haand.
»Det er i Grunden ikke andet end Egoisme," sagde Ja-
cob. ,Jeg gjør mig Haab om Erstatning for de Lidelser,
vi Begge udstaa. Undertiden, naar jeg fordyber mig i Tan-
kerne om mine egne Forhold, paakommer mig den ra-
sende Indbildning, at Alt, hvad der sker her i Polen,
kun sker for min Skyld, for at jeg kunde komme ud og
blive Menneske og undgaa at blive mølædt. Ved Hjælp
af mine medicinske Kundskaber ser jeg mig istand til at
meddele Dig, at Hjernen undertiden udklækker slige Sy-
ner og Indbildninger, naar den er svækket ved for megen
Faste.”
»Din spøgende Tone fordriver næsten min Sult — —
hør, i Grunden er det dog fejgt at ligge her og sejgpines!
Lad os gaa ud af Skoven paa Lykke og Fromme. Træffe
vi Russere, saa falde vi med Vaaben i Haand — saa er
det i alt Fald forbi med det Samme."
»Som Du vil, Josinski. Skjæbnen taler maaske af Din
Mund som af den pythiske Præstinde, naar hun fastende
sad paa Trefoden."
De gik igjennem Skoven, og da de kom til Udgangen,
kunde de overse Egnen i en vid Omkreds. Maanen stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
