Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Tredje Del - 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN JØDE 261
Det er maaske godt, at jeg ikke traf ham," tænkte han,
da han gik ud af Porten. — ,,Og nu!" — han lagde Haan-
den paa Hjertet som for at dæmpe de heftige, ængstelige
Slag.
Det var en Aften i September. Over Sundet steg Fuld-
maanen mørkerød frem af et sort Skylag; men lidt efter
lidt blev den lysere, indtil den straalede i sit klare, gule
Skin og under sin Fremskriden jog et Lag af hvide Skyer
foran sig i en Bue. Det milde Lys beskinnede Havet og den
bakkede Strandbred og Markerne, hvor Afgrøden laa paa
Skaaren eller var sat i Hæs. Over hele Egnen hvilede en
dyb Stilhed, intet Vindpust bevægede Træernes Blade, fra
Stranden hørtes kun en svag Lyd af Vandet, ligesom sagte,
slæbende Skridt.
Til det afsides Sted i Haven, hvor Jacob stod, trængte
i afbrudte Mellemrum Lyden af Violiner og Fløjter fra
det rigt oplyste Landsted.
»Der er Musik, de ere glade!" — sagde han, da han
stod i spændt Forventning — ,,0, nu husker jeg det,
idag er det hendes Fødselsdag! — — Her plejede hun tidt
at komme" — vedblev han — ,her vil jeg vente hende,
i Aften og alle Aftener, indtil Tilfældet eller Skjæbnen fører
hende hid — — — I dette Øjeblik danser hun maaske
— engang dansede hun med mig! — — — Hvis jeg nu
ganske rolig kom gaaende ind af Døren til dem og sagde:
God Aften ls i
Det raslede i Gangen, det kom Nogen — det var
Thora.
Hun nærmede sig langsomt og tankefuld det Sted, hvor
han stod. — Saa var han da igjen i hendes Nærhed!
Han kunde have faldet paa Knæ og tilbedet hende. For-
tabt i Beskuelsen rørte han sig ikke, han vilde ligesom
udsætte Gjensynets Vellyst til det yderste Øjeblik.
Hun kom forbi en Aabning i Træerne; Fuldmaanens
Skin faldt paa hendes Ansigt. Hendes Kinder vare stærkt
røde, og det stirrende Blik havde hint glasagtige Udtryk.
Han kunde ikke forklare sig den uhyggelige Følelse, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
