- Project Runeberg -  Udvalgte Skrifter. Romaner, Fortællinger og Skildringer / Første Bind /
264

(1916) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt With: Julius Salomon
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jøde - Tredje Del - 9

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

264 EN JØDE

ind, at han endnu er i Polen — nu ved jeg da, at vi
kunne overraske ham uden Modstand. Hold Du hans
Hænder, saa holder jeg Benene."

»Nej, det er fejgt at overraske sin Fjende sovende, lad
ham hellere sove ud. Hør, løb Du ud paa Stiftelsen og
arranger et Formiddags-Sold, saa venter jeg, til han
vaagner."

»Naar man nu kunde føre ham derud og vække ham
midt under Soldet, med Klirren af Glas og Flasker, saa
kunde han da, ved Guderne, bringes til at tro, at han
slet ikke havde været borte!"

»Grøndal, Du bliver poetisk; Du laver et Æventyr af
Tusind og een Nat.”

»Gjør jeg det?’ sagde Grøndal; ,,saa Farvel.”

Da han var gaaet, rullede Levy Gardinerne op og sluk-
kede Lyset. Han sad en Stund ved Sengen og betragtede
Jacobs blege, indfaldne Træk; pludselig begyndte Jacob
at stønne, og Levy kaldte nu: ,,Bendixen! Bendixen!
først sagte, saa højere og højere, indtil han tog ham i
Armen og ruskede ham. .

»Hvem der?" raabte Jacob og foer op.

»God Ven! Polak paa fædrene Side?"

»Levy!’ skreg Jacob og sprang ud af Sengen; ,,er det
Dig?"

»Hvem skulde det ellers være? Hvilken anden end
jeg vilde staa en stiv Klokketime og ruske i sin gjen-
fundne Ven?”

»Var det en Drøm?" sagde Jacob og gned Øjnene.

»Hvilket? At jeg ruskede Dig? Saa var det forbandet
livagtig drømt.”

»Ja, det var nok ogsaa forbandet livagtig drømt!"

Levy tav og saa paa ham.

»Levy, sagde; Jacob. og greb begge hans. Hænder:
»Saa ses vi da igjen! — Nu har jeg intet Andet i Verden
end Dig!"

»Ikke det? Hvor har Du da Dig selv? Har Du glemt
Dig i Polen?"

»Nej, men nu er der ingen Anden, jeg bryder mig om."

»Kan jeg stole paa det? Ikke engang ...."

»Nævn hende ikke! Lad mig ikke høre det Navn!"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:01:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmudvalgte/1/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free